Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar paa Gl. Kongevej i en hyggelig, beskeden Lejlighed, hvor hans Søster,
Ragnhild Goldschmidt (der 1875 var optraadt som Forfatterinde med
den anonymt udgivne Fortælling "En Kvindehistorie"), styrede Huset for
ham[1]. Over hans Udseende og Væremaade var der noget udpræget
soigneret, ogsaa en naturlig Fornemhed, der undertiden kunde give hans
Optræden en vis Kølighed overfor fremmede; men dem, han kjendte nøjere,
eller som havde vundet hans Velvilje, kunde han vise den største personlige
Elskværdighed og Tjenstvillighed. Det var kun officielt, at han i sine
senere Aar holdt sig i saa fjærn Afstand fra politiske og literære Begivenheder;
thi han fulgte med den livligste Interesse alt, hvad der foregik, og
var han under Samtalen kommet i Aande, lod han sig let rive helt med.
Goldschmidt talte forøvrigt aldrig bedre, end naar han spadserede. Han
plejede hver Dag at foretage den lange Spadseretur fra sin Bolig rundt
omkring Søerne over mod Østerbro, og mødte han paa denne Tur en Bekjendt,
som han holdt af at tale med, var han uudtømmelig i sine Fortællinger
og Betragtninger, vedrørende baade Fortid og Nutid. Der var noget
ridderligt over hans lille, fastbyggede Skikkelse med det smukke Hoved og
de mørke, kloge Øjne, og han indgød absolut Tillid. Man havde Indtrykket
af, at han var en af Literaturens Riddersmænd, og at han havde vænnet sig
til selv i de ubetydeligste Ting at handle med Tanken paa den strænge
Nemesislov, hvorefter han havde dannet sig sin Livsanskuelse.
Uden nogen videre forudgaaende Sygdom døde Goldschmidt den 15de
August 1887. Hans Begravelse foregik mærkeligt stille, næsten ubemærket,
fra det lille Mosaiske Kapel i Møllegade paa Nørrebro. Der saas ingen af
de efterlevende, som havde delt Kampens Aar med ham, eller fulgt med
ham i hans Sejrsløb som dansk Digter. Men egentlig havde han jo altid
været ene og gaaet sine egne Veje, lige fra de unge, fyrige Corsardage indtil
hans sidste frivillige Ensomhed, efter at den almindelige Hyldest og Anerkjendelse,
der i saa rigeligt Maal tilkom ham, for længst var vundet.
Efter Goldschmidts Død udkom "Smaa Skildringer fra Fantasi
og Virkelighed", udgivne af hans Søn, (1887), og 1896-98 M. Goldschmidts
"Poetiske Skrifter" I-VIII Bd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
