Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjærtefred. Han maatte gjøre det for hendes Skyld og for sin egen; thi
saaledes krævede den ubønhørlige Skæbne det af ham.
Det lille, nylig udkomne Skrift "Mit Forhold til hende, af Søren
Kierkegaards efterladte Papirer", ved Henriette Lund, giver et
udmærket og værdifuldt Bidrag til Belysning af Forlovelseshistoriens Udvikling
og Katastrofe, og Ens Sind sættes paa en ejendommelig Maade i
Bevægelse, naar man læser disse smaa fine Billetter, baade saa særegne og
saa yndefulde, som han sendte hende i den første Tid af Forlovelsen, forinden
Tungsindets og Selvplageriets Uvejrsskyer var trukne sammen.
Hvilken Stemning og Musik, hvilken Stil og Farve er der ikke i det udkastede
Billede i Brevet S. 25 ff.:
"... Det er i Eftersommeren henimod Aften. Dit lille Vindue staar aabent; Maanen
kvælder, den overbyder sig selv i Glans for at fordunkle det Spejlbillede i Havet, der
synes at overstraale den næsten farlig - saa pragtfuldt. Den blusser af Forbitrelse,
skjuler sig i Skyen, Havet sitrer. - Du sidder i Sofaen, Tankerne svæve vidt omkring,
øjet bindes ikke af noget, kun i den vide Himmels Uendelighed forsvinde de uendelige
Tanker, alt mellemliggende er borte, det er som sejlede Du i Luften. Og Du kalder
de flygtige Tanker sammen, der vise Dig en Genstand. Og hvis et Suk havde
fremaddrivende Magt, hvis et Menneske var saa let, saa æterisk, at den udpressede Luft,
der udstrømmer i et Suk, kunde føre det afsted, og desto hurtigere jo dybere Sukket
var - da vilde Du vel i samme Nu være hos mig ..."
Alle Brevene har den simple Overskrift: "Min Regine" - intet Ord
hverken mere eller mindre, og han lægger sin egen Betydning i dette min.
"Du veed, hvormeget jeg forbinder med dette Udtryk," siger han et andet
Sted i Brevene, "Du veed det, Du, som selv har skrevet, at Dit Liv var
afsluttet med mig, hvis jeg skulde skilles fra Dig;, o, saa lad det
da være indesluttet i mig saa længe, vi ere forenede; thi først da ere vi
egentlig forenede ..." Det samme Brev ender han med de Ord: "...
end ikke i den mørkeste Krog af Verden skal jeg tvivle om, at jeg er
Din." Og han underskriver sig: "Din for evig. S. K."
I disse Breve til hende røber Tvivlen og Tungsindet sig endnu ikke.
Hans Kærlighed er stærk og varm og rørende i sin Inderlighed. Man
skjønner Dybden af hans Følelse, naar man læser følgende Linier i Brevet,
der begynder S. 50:
"Ligesom Købmanden hver Gang, han betragter sin Skat, sukker ved sig selv:
hvorfor blev dog ikke hele Verden min Ejendom, at jeg kunde give den bort for at
erhverve den Skat jeg ejer; saaledes besidder Kærligheden aldrig sin Genstand død og
magtesløs, men stræber ethvert øjeblik at erhverve, hvad den i samme Nu besidder.
Den siger ikke: nu er jeg sikker, nu vil jeg slaa mig til Ro; den løber bestandig
hurtigere end alt andet, thi den løber sig selv forbi. Men denne Hasten, denne
Ilen, denne Uro, denne Længsel, denne ønsken, hvad er det andet end Kærlighedens
Magt til at uddrive af Glemsel, af Sløvhed - af Døden. Og hvad vilde selv Himlens
Salighed være uden ønske, uden ønsket om at besidde den; thi det er kun den
nøgterne Forstand, der mener, at det er taabeligt at ønske, hvad man har. Men dette
Ønske er vel ogsaa højrøstet og hviskende efter Omstændighederne, men aldrig
mangetunget; thi hvis jeg turde ønske, da veed jeg vel, hvad jeg vilde ønske, og hvis
jeg turde ønske syv Ting, da havde jeg dog kun eet ønske, uagtet jeg med Glæde vilde
ønske det syv Gange, om jeg end vidste, at det var opfyldt med den første Gang. Og
dette Ønske er det samme som det er min fuldeste Overbevisning: at hverken Død ej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
