- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:466

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betragtet, er religiøst fra først til sidst, Noget, Enhver, der kan see, naar
han vil see, ogsaa maa see ..." Knapt en Maaned efter udkom "Til
Selvprøvelse"; heri havde Forfatteren med stedse voxende Dybde og Inderlighed
tilspidset Kravet til dem, som i strængeste Forstand vilde kaldes
Christne, og nogle direkte Hentydninger til Gejstligheden varslede om den
Storm, der var i Vente. Men foreløbig brød Uvejret ikke løs; i over tre
Aar standsede S. Kierkegaards Produktion, og der var forholdsvis stille om
hans Navn.

Den 30te Januar 1854 døde Biskop Mynster, og i sin Sørgetale over
ham kalder H. L. Martensen den afdøde Biskop "et Sandhedsvidne, et
af de rette Sandhedsvidner, et Led af den hellige Kjæde". Men S. Kierkegaard
tier endnu, skjønt han har sin Protest liggende rede; han venter i
henved elleve Maaneder, for ikke at lægge nogen Hindring i Vejen for, at
Professor Martensen kan faa sit Ønske opfyldt om at indtage den ledige
Bispestol. Først den 18de December 1854 indrykker han i "Fædrelandet"
sin navnkundige Artikel: "Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne,
et af de rette Sandhedsvidner - er dette Sandhed?"


Dermed indledes det tredie og sidste Afsnit af Søren Kierkegaards
Livsværk, det, hvori hans Aandsmagt og Lidenskab naar Højdepunktet,
gløder og udbrænder som en Vulkan.

Han udslynger sit dybt alvorlige, angstfulde og harmdirrende Spørgsmaal
- thi det, der er sket, er i hans Øjne det forfærdelige - og der svares
ham overfladisk og affejende. Farisæere og Spidsborgere finder, at han har
krænket en stor Mands Minde, og selve H. L. Martensen betegner ham
"som en Thersites, der danser paa Heltens Grav".

Saa bryder Uvejret løs i al sin Vælde. Først i en Række Bladartikler
drager han til Felts mod Gejstligheden og den officielle Christendom, idet
han fremholder den ideelle Christendom, Jesu Liv og Lære som Modsætning
til Statskirken og dens beskikkede Embedsmænd. Han siger: "... Et
Sandhedsvidne, det er en Mand, der i Armod vidner for Sandhed, i Armod,
i Ringhed og Fornedrelse, saa miskjendt, forhadt, afskyet, saa bespottet,
forhaanet, udgrint -, det daglige Brød har han maaske ikke altid havt,
saa fattig var han, men Forfølgelsens daglige Brød fik han rigeligt hver
Dag; for ham var der aldrig Avancement og Befordring uden omvendt, ned
efter, Skridt for Skridt. Et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner,
det er en Mand, der bliver hudflettet, mishandlet, slæbt fra det ene
Fængsel i det andet, og saa tilsidst - sidste Avancememt, hvorved han
optages i første Classe af den christelige Rangforordning - saa tilsidst -
thi det er jo et af de rette Sandhedsvidner, Professor Martensen taler om
- saa tilsidst korsfæstet eller halshugget eller brændt eller stegt paa en
Rist, hans afsjælede Legeme af Rakkeren henslængt paa et afsides Sted
ubegravet - saaledes begraves et Sandhedsvidne! - eller brændt til Aske
og henkastet for alle Vinde, at ethvert Spor af dette "Udskud", som
Apostelen siger, han er bleven, maatte udslettes. Dette er et Sandhedsvidne,
hans Liv og Levned, hans Død og Begravelse - og Biskop Mynster, siger
Professor Martensen, var et af de rette Sandhedsvidner. - Dette er at lege
Christendom ... ." Og han fortsætter med bidende Haan: "... Det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0572.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free