- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:471

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Richardt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev - dette Hverv røgtedes jo til Fuldkommenhed af Ploug -; det var
som Studenternes muntre, vittige og udpræget musikalske Visedigter, at
Richardt vandt sine første Laurbær. Men heller ikke de dybe og alvorlige
Toner manglede han. Fra et af hans første Studenteraar skriver sig den
prægtige Sang til "Danmark" med Begyndelsesstroferne:

Mit fagre Hjem, hvor Bølgen blaa
har nynnet Takten for min Vugge!
Havfruer, som af Dybet dukke,
vaarfriske Krans af øer smaa!
Hvor er saa lunt at bygge Rede,
hvor er saa blomsterblødt at træde,
som paa din moderlige Jord!

Højstammet voxer Rosen ej,
og Sydens Lilje mere pranger;
men jeg er glad som Bøgens Sanger,
naar kun jeg har min danske Maj.
Lad andre være bedre vante!
Hvor Troskab er en Frilands-Plante,
vil Friheds-Træet frodigt gro."
- - -


illustration placeholder
Christian Richardt.

Efter en Tegning af Carl Bloch.


Fra samme Tid er den frejdige Studentersang:

"Vi er et lystigt Folkefærd
fra alle Verdens Kanter ..."


Det synes overhovedet, som om
Vingefanget i Chr. Richardts Poesi
tidlig var udspændt næsten i sin fulde
Styrke og ligeledes paa et tidligt
Tidspunkt antydede de Grænser, der
var satte den. Hans Verskunst udmærkede
sig fra første Færd ved sin
Modenhed, ved sin fuldendte Form,
ved hans medfødte Øre for den
musikalske Rytme, ved hans Snille
i Rim- og Ordvalg. Det var et
udelukkende og udpræget lyrisk
Talent, og en af dets skjønneste
Egenskaber er dets grunddanske
Karakter, der giver sig tilkjende i
Følelsens stilfærdige Inderlighed, i det
skæmtsomme, lune Vid. Det er vel
tvivlsomt, om han vilde have ydet noget betydeligt som episk og dramatisk
Digter, selv om hans ydre Livsvilkaar havde formet sig anderledes, end de
gjorde; som Lyriker staar han i Rækken blandt de allerførste.

Kun tyve Aar gammel skrev Chr. Richardt sin Vaudeville "Deklarationen",
der første Gang - ligesom Hostrups Stykker - kom frem som Studenterkomedie
og opførtes 1852 tre Gange efter hinanden paa Hofteatret. Den
3die Maj 1861 blev den muntre Bagatel optaget paa Nationalteatrets Repertoire,
hvor den som bekjendt har naaet en Mangfoldighed af Opførelser.
Handling og Komposition er der ikke meget af i den Richardt’ske Vaudeville,
men til Gjengjæld det elskværdigste, mest overgivne Humør. En af
Figurerne - Pastor Jensen - var paa det Tidspunkt, da Stykket kom
frem, ny og original. I denne Blanding af velnæret Timelighed og forloren
Aandelighed er der Tilløb til en ægte, typisk Lystspilfigur, men man vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free