Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Hans Vilhelm Kaalund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mig fryder det at se paa Bondens Gris,
og mellem disse Duer, Høns og Ænder
som midt i Billedbiblens Paradis
jeg føler mig som mellem gamle Venner.
Her kægge Gjæs, her bræge Lam og Faar –
det er, som alle Røsterne fra Arken
i munter Blanding her mit Øre naaer,
ret som de lød for Oldtidspatriarken.
Vel græsser ikke Løve her hos Kid,
og Elefanten mangler med sin Snabel;
dog er her noget af den gyldne Tid,
af Verdens Uskyld, før man bygged Babel.
Og glad velsigner jeg, o Sol, den Glans,
hvormed Du denne Hønsegaard forgylder,
og takker Gud, fordi han gav mig Sans
for hvad der ellers Smaabørn kun fortryller!"
Kaalunds Kjærlighed til Dyrene og overhovedet til alt Naturliv finder
forøvrigt et af sine smukkeste og ejendommeligste Udtryk i hans "Fabler
for Børn". Men det vilde være mere end overflødigt at citere nogen enkelt
af dem; thi man kan alle Fablerne udenad; det er smaa Mesterstykker:
"Maagen", "Kilden", "Vædderen og Grisen", "Fiolen", "Den dræbte And",
"Hundehvalpen", "Kyllingerne" o. s. v.
I Foraaret 1881 tog Kaalund sin Afsked som Overlærer ved Vridsløselille
for at søge den Hvile, som han saa vel havde fortjent. Han var
optaget af Planer til mangfoldige Ting, som han vilde skrive; hans Sind var
ligesaa spændstigt og let bevægeligt som i hans unge Dage; men med
hans Helbred stod det daarligere til, end han selv vidste. - Omtrent samtidig
med at han brød op fra Vridsløselille, opførtes hasn lyriske Drama
"Fulvia" - som han i Mellemtiden havde omarbejdet - paa det kgl.
Teater med Musik af P. E. Lange-Müller (første Gang den 21de April
1881), og Digteren havde den Glæde at se det eneste Arbejde, han havde
ydet i dramatisk Retning, blive modtaget med det varmeste Bifald og opnaa
en varig Sukces. "Fulvia" er gaaet henimod et halvt hundrede Gange over
det kgl. Teaters Scene.
Omtrent til samme Tidspunkt hører H. V. Kaalunds Deltagelse i den
Digterpolemik, der førtes mellem Repræsentanterne for den gamle og den
nye Retning i Literaturen, fornemmelig mellem C. Ploug paa den ene Side,
Holger Drachmann og S. Schandorph paa den anden, og som tog sin Begyndelse
1879. Kaalund havde fra Vridsløselille, den 22de Februar 1878,
sendt "En aaben Hilsen til Holger Drachmann", til hvem han varmt
og fyndigt siger:
- - -
"Ære være den Krans, Du vandt!
Jeg beundrer din Kraft, dine store Vinger;
men hvor stærk Du er, ih vor højt Du Dig svinger -
mod Et nedlægger jeg her Protest:
En Digter er ikke som Hav og Blæst!
Du siger: Dit Sind er som Vind og Bølge;
som Lunet vexler, saa maa Du det følge.
Men Vind og Bølge faar sjelden Ro,
de er lige troløse begge To -
saadan i Dag - og saadan i Morgen.
En Digter maa gaa for sig selv i Borgen:
Gjennem Jublen, Længslen, Vemoden, Sorgen
maa spores en Stræben stor og hel
efter Mer end at flyde med Svømmeblære
paa Overfladen af Verdens Ære -
spores en brændende Menneskesjæl,
der ej blot vil synes, men virkelig være.
- - -"
I Marts 1879 fulgte det alvorsfuldt-mandige Digt "Brændende Spørgsmaal",
der ogsaa i formel Henseende staar meget højt. Det begynder:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0593.html
