- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:493

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. K. F. Molbech

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Olaf Rye, den nydelige Sonnetkrans "Madonna" og fremfor alt andet
Digtet "Naturaanderne", skrevet i Anledning af H. C. Ørsteds Død.

I 1853 blev Molbech Professor i nordisk Sprog og Literatur ved Universietet
i Kiel, og han beholdt denne Stilling indtil Krigen 1864, I det
samme Ulykkesaar udsendte han anonymt sit lidenskabelig indignerede Digt:
"Til Fjenden i vor egen Lejr". Under Opholdet i Kiel havde han
fuldendt sin Oversættelse af "Divina comedia", idet de følgende to Bind,
"Skærsilden" og "Paradiset", udkom 1855 og 1862.

Efter 1864 var Molbech i nogle Aar knyttet som Medarbejder til "Dagbladet"
og skrev fornemlig Teater- og Literaturkritik. Hans Bladartikler,
hvoraf han senere samlede et Udvalg under Titlen "Fra Danaidernes
Kar"
(1873), anses som ypperlige fra Formens Side og havde
i det hele Præget af at skyldes
en udmærket smagfuld og kundskabsrig Forfatter; men han var
i saa høj Grad Idealist og Romantiker, at det gjorde hans Syn
ensidigt, og han havde ingen Forstaaelse af de nye, literære
Strømninger, der brød sig Vej paa hint
Tidspunkt.

illustration placeholder
Chr. K. F. Molbech.


I 1865 havde han det Anckerske Legat og var nogen Tid
i Italien, væsentlig sysselsat med
italiensk Literatur; efter sin Hjemkomst gjenoptog han sin
Virksomhed som Kritiker ved "Dagbladet", og 1871 blev han
Digteren Hauchs Afløser som Censor
ved det kgl. Teater. Dermed begyndte tillige et nyt Afsnit i hans
digteriske Produktion. I Anledning
af Holbergstatuens Afsløring skrev han en holbergsk Studie i en Akt
"Renteskriveren", opført første Gang den 31te Oktober 1875 med saa
meget scenisk Held, at det lille Stykke holdt sig paa Repertoiret ogsaa ud
over den Lejlighed, hvortil det var forfattet. I 1877 fulgte "Ambrosius",
Skuespil i 4 Akter (opf. 1ste Gang 4. Maj 1878), der opnaaede en ganske
overordentlig Sukces. Stykket gik indtil Udgangen af den følgende Sæson 38
Gange over Scenen for fuldt Hus og naaede i Løbet af fire Aar henved 80
Opførelser, medens det efterhaanden er udkommet i 13 Oplag. Molbech
havde valgt et taknemmeligt dramatisk Motiv i sin frit behandlede Skildring
af Digteren Ambrosius Stubs Ophold som "Skriverkarl" paa en dansk,
adelig Herregaard, og Skuespillets hele Stemning, med et let Anstrøg af
Sentimentalitet, og maaske i endnu højere Grad en ypperlig og poesifuld.
Udførelse af Titelrollen (ved Emil Poulsen) tog Publikum saaledes med
Storm, at der i et Par Aar grasserede en fuldstændig Ambrosius-Mani over


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free