Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:499 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Bøgh

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en fin Examen med Karakteren "meget duelig til at forestaa et
Skolekald". Han blev nu Huslærer hos en Landmand, Forpagteren af
"Farumgaard", der gav ham fri Station og en aarlig Løn paa 60 Rdl., men hans
og hans nye Principals Anskuelser om Børneopdragelse var saa modstridende,
at det gav Anledning til jævnlige Rivninger, og han var derfor overmaade
tilfreds, da der tilbød sig en Lejlighed til at skifte Virksomhed, idet han
fik Løfte om at kunne tiltræde Skolekaldet i Fuglebjerg, som hans Fader
tidligere havde havt.

Erik Bøgh.

Men dermed var Modgangens Aar ingenlunde forbi. Erik Bøgh var
endnu ikke tyve Aar gammel, da han Nytaarsdag 1842 tiltraadte
"Skolelærer- og Kirkesanger-Embedet" i Fuglebjerg, og hans Venner mente, at
han allerede havde gjort en smuk Karriere. For ham selv
blev dog Forholdene i høj Grad utilfredsstillende; han følte sig
ensom og mismodig, og han kom ligefra Begyndelsen til at
staa paa en spændt Fod med sin nærmeste gejstlige Foresatte,
den stedlige Præst, der strax erklærede sig misfornøjet med den
skete Besættelse af Skolelærerembedet, idet han, Præsten,
havde interesseret sig for en anden Ansøger. Det kom til
idelige Trakasserier overfor den unge Lærer, og Stillingen blev
ham efterhaanden saa utaalelig, at han omsider til almindelig
Forbavselse - ikke mindst for den gejstlige Foresatte - søgte
Afsked fra Embedet. En Efteraarsdag 1844 forlod han Fuglebjerg
efter at have solgt, hvad han ejede, og drog nu paa det uvisse ud i
Verden.

Men forinden havde Erik Bøgh gjort sine første Digterforsøg. Det var
for Størstedelen, hvad Bøgh i sine Erindringer kalder for "sort Lyrik", fostret
af Ensomheds-Uhygge og Weltschmerz og med Digtere som Byron og Heine
som Forbilleder. Den hele Bunke hyperlyrisk Poesi eller sort Lyrik blev
brændt, før Erik Bøgh forlod Fuglebjerg; kun et Par enkelte Digte bevaredes,
og de tyder paa, at der i den unge, forhenværende Skolemester, der nu gav
sig Æventyret og Lykken i Vold, gjemtes en habil Poet. Fra Tiden paa
Jonstrup Seminarium er der et Rimbrev, skrevet til en Ven, der allerede viser
det sikre Herredømme over Versbygningen, der siden hen blev Bøghs for-
nemste Styrke som Visedigter. Og skjønt han havde gjort et stort Baal af
sine poetiske Manuskripter, før Bortflytningen fra Fuglebjerg fandt Sted,
kunde han dog ikke forhindre, at Digter-Nissen rejste med ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>