Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Vilhelm Bergsøe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dybt i mit Indre Du Gnisten har tændt,
Stærk er min Vinge, jeg véd, den ej svigter,
Og i et lykkeligt, enkelt Moment
Kan jeg mig føle som Digter.“
Der kunde ikke længer være Tvivl om, at Digtervingerne begyndte at
røre sig, og det kom kun an paa Tilfældet, naar de helt skulde udfolde
sig. Den ydre Anledning dertil blev af en saare tung og alvorlig Art.
Under sine entomologiske Studier havde Bergsøe benyttet Mikroskopet
med en Iver og Udholdenhed, der bragte ham til at glemme den Fare, som
kunde være forbunden dermed, og i Foraaret 1861 blev han angreben af
en ondartet Øjenbetændelse. Han mente at kunne finde Helbredelse i et
mildere Klima og samtidig tilfredsstille sin Længsel efter det solrige Syden,
og ud paa Efteraaret rejste han til Italien. I nogen Tid forværredes
Sygdommen, og under den første Del af sit Ophold i Rom var han næsten
helt blind. Men endelig indtraadte en Bedring; han gjenvandt sit Syn saa
vidt, at han kunde fortsætte sine zoologiske Studier, og den Tid, han fik
tilovers derfra, anvendte han til at studere Italiens Kunst, Natur og Folkeliv,
hvortil han erhvervede sig et nøje og fortroligt Kjendskab, der kom hele
hans senere Digtning til Gode. Han besøgte bl. a. Neapel og Sicilien,
skrev adskillige Digte undervejs, og efter at have lagt Vejen over Paris
kom han hjem i Efteraaret 1863. Det følgende Aar erhvervede han
Doktorgraden for en zoologisk Afhandling (om Sværdfiskens Snyltedyr).
Ikke længe efter hans Tilbagekomst til Danmark brød øjensygdommen
ud paany og i en endnu heftigere Form end før; han var en Tid lang
fuldstændig blind, og hertil sluttede sig ydermere en rheumatisk Lamhed.
Medens han laa fængslet til Sygelejet, dikterede han sin første store Roman
„Fra Piazza del Popolo“, der udkom 1866. Det var paa det Tidspunkt
kun lidet, der ydedes af Romandigtning herhjemme, og de faa Forfattere,
som dyrkede denne Genre, gik for det meste i udtraadte Spor. Bergsøes
store Roman kom derfor som noget nyt og overraskende og vakte strax
meget stor Opmærksomhed. Dette Arbejde vidnede ikke blot om usædvanlig
digterisk Fantasi, om en ualmindelig Evne til at slynge Handlingens Traade,
saa at Læserne holdtes i Aande fra Bogens første til sidste Side, men der
var tillige en udmærket Fremstillingskunst, et lysende Liv over Skildringen
af Karakterer og Omgivelser, der gjorde „Fra Piazza del Popolo“ til et
Mønster paa en Roman.
Det næste Foraar (1867) udsendte Bergsøe Digtsamlingen „I Ny og
Næ“ (5te Udg. 1887). Samlingen aabnes med følgende „Indledning“:
"Hvis Du mener, her er aabnet
Nye Spor og nye Veje;
Hvis Du troer, Du faaer i Eje
„Nye Digte“, „Fremtidssange“,
Læser, læg da Bogen fra Dig!
Hvis Du venter, at min Lyra
Har lidt udenlandsk i Klangen,
Haaber Du lidt „Fransk“ i Sangen,
Lidt Piquant i Strophens Indhold,
Kjære, læg da Bogen fra Dig!
Du, som nøjes med en Stemning,
Farvet af de dybe Længsler,
Med et enkelt Blad, der fængsler
Hvad Du selv har drømt og levet,
Hvad der laa dit Hjerte nærmest.
Du, som nøjes med et Solglimt,
Med et Stjerneskud, en dæmpet
Moll-Accord, som jeg har læmpet
Efter Stemmen i mit Indre,
Det er Dig, for hvem jeg synger!“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0620.html
