- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:533

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


                                        „– – –
Jeg læser her om en gammel Klerk;
han var nok en kronraget, vild Bersærk,
og døde, og Fanden førte ham væk
under Munkenes korsende Amen!

Femhundred Aar – Saa grov de ham op,
og saa skrev de et Værk,
om hvordan han virked og leved.
Da var han bleven en stolt og stærk,
ivrig og nidkær Herrens Bersærk;
Fanden var borte og „Brødrenes“ Trop,
kun hans Stordaad tilbage var blevet.

Du trykker min Haand, men uden Skræk.
Ja, Du har gjort mig saa stolt og stærk,
og vi sidde jo, Gudskelov, sammen.
Om femhundred Aar vil de skrive et Værk,
og grave mig op som den gamle Klerk,
og tage mit Liv i de store Træk.
Og saa synge „Brødrene“ Amen!“


Der behøver ikke at være nogen Selvovervurdering i disse Linjer.
Digteren kan ganske vist ligesaa lidt som vi andre med Sikkerhed vide, om
hans Navn vil være bevaret for Efterverdenen om femhundrede Aar; men han
– og vi andre – har Grund til at tro det. Og hvad der betyder langt mere:
om femhundrede Aar eller – hvad der vel er nok saa rimeligt – om
halvtreds eller hundrede Aar, naar Værket skrives, saa vil hin Fremtidens
Literaturhistoriker helt anderledes, end det nu kan gjøres, være i Stand til
at samle „de store Træk“ og se Billedet som en Helhed.

Naar alt det uvedkommende og ligegyldige er taget bort, saa vil
„Stordaaden“ være tilbage; thi det er netop en Stordaad, Holger Drachmann har
øvet som Digter. Han er en Skaber og Fornyer som Oehlenschläger; han
indvarsler som Oehl. en ny Tid i dansk Digtekunst, og han ejer en
Naturkraft, som næppe er ringere, men vel endogsaa smidigere og mangfoldigere
end hans store Forgængers. Skyggerne, der har forstyrret Billedet for hans
egen Samtid, vil være borte om de halvtreds eller hundrede Aar, og vore
Efterkommere vil kun se den straalende Digtergenius, saaledes som den er
bleven bevaret i Digterens ypperste Værker.

Men hin Fremtidens Literaturhistoriker vil tillige faa et stort Arbejde
at udføre, naar han skal trænge ind til Kærnen i denne vidunderlig frodige
Digtning, der omspænder Lyrik, Drama, Novelle, Roman, Polemik, Realisme
og Romantik. Dog først og fremmest Lyrik. Thi paa dette Punkt vil der
ikke blive nogen Ændring i Samtidens Dom: at Drachmann fremfor alt
andet er den store Lyriker, benaadet af Muserne med et overvættes
bevægeligt og følsomt Sind, der vækkes lige let til Harme og begejstret Pathos,
til ildfuld glødende Erotik og til den sarteste Vemod. „... Han er mindre
et enkelt Menneske, et enkelt Instrument end et lille Orkester,“ siger Georg
Brandes i sin Essay. „Han er som Personerne i hans Melodrama Kvartetten:
Harpe, Fløjte, Gige og Luth. Der er strømmet et Væld af lystige og
alvorlige Melodier fra hine hans Hjærtes Strenge, hvorpaa der er blevet spillet
saa overdaadigt, snart rent, snart ærgerligt falsk, snart atter betagende
smukt. „Strengen er af Guld ...“

Og Guld er det gode Metal, som holder sig gjennem Tiderne. Geniet
kræver end ikke særlig Røgt og Pleje for at udfolde sig i sin Vælde og
opnaa et Ry, der kan bestaa for Efterverdenens Dom. Deri danner det en
Modsætning til Smaatalenterne, der med pinlig Omhu vogter paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free