Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mig meget smigret, var betydelig forlegen og meget glad. Vi kom i
Samtale; det vil sige, han talte. Og hvor han talte! Og Alt det, han vakte
frem i mig! Det varede ved – i Stuen, ud paa Gaden, langs Voldene,
hele Kjøbenhavn rundt – det Kjøbenhavn, som han aandeligt vilde udfri
fra de Nationalliberales Formynderskab over hele Linien – en Kampagne,
hvortil han hvervede unge Kræfter ... Han vilde have Krig, og han fik
Krig; og han fik til at begynde med mig. Da vi omsider skiltes, spurgte
han – henkastet – om jeg ellers havde Noget under Arbejde. Jeg svarede
beskeden, at jeg skrev Vers. Han smilede – som vilde han sige: Vers
skriver ethvert ungt, begavet Menneske – men hvilke? Da vi næste Gang
mødtes, havde han i Møllers Maanedsskrift læst de Poesier, som jeg havde
undertegnet med mit nom de gnerre: Mark Cole. Han løb mig i Møde,
udstrakte sin Haand og trykkede min med Venskabs Heftighed og Varme,
idet han udbrød: Men De er jo Digter!“
I 1872 udkom Debutbogen „Med Kul og Kridt“, en Samling
Prosaskitser, der ikke er videre originale eller betydelige, men kort Tid efter,
samme Aar, udsendte Holger Drachmann „Digte“, hvormed han for første
Gang og fuldt og stærkt knyttede Opmærksomheden til sit Navn. I
Originaludgaven indledes denne Samling med det lille Digt „Nyt Liv“, der er
udeladt af den samlede Udgave af „Ungdomsdigte“ (1898). Den unge
Digter havde nylig holdt Bryllup (med Vilhelmine Charlotte Erichsen, Datter
af Auditør E.), og i Skæret af sin unge Lykke ser han en ny Livsvej, med
nyt Livsmaal ligge for sig:
„– – –
I dette Hjem skal nu et Liv begynde,
som tager Tilløb med et frejdigt Mod. –
Jeg breder ej paa Bænken Silkehynde,
jeg ejer kun min Arm, mit unge Blod ...“
„– – –
Næven paa Roret og Skøderne klar,
se det er min Lektie paa Vandet;
naar det kuler: en Skraa; i Stille: en Cigar,
saa kan Fanden tage Lektierne paa Landet.
Vorherre han hjælper! – og naar han ikke vil,
saa kan det ogsaa være det samme;
et Reb eller to, saa lader vi staa til
og slipper vel som oftest uden Skramme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>