Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Esther“. Her var den samme fuldttonende Lyrik, den samme stærke
Stemning, som man kjendte fra Digterens bedste Tid. Bygmesteren Kurt og
hans lystige Kammerat Gotfred Springforbi er i deres vidt forskjellige Art
ægte Drachmannske Karakterer og de indlagte Viser fuldbaarne Børn af
hans Muse. Saa kom i 1889 „Tusind og en Nat, et dramatisk Digt“, og
Digtsamlingen „Sangenes Bog“, der begge hver paa sin Vis peger hen
paa nye Strømkæntringer. – Desuden havde Drachmann 1889–90 udgivet
„Troldtøj. Folkesagn i Nutidsliv“. Med Billed-Fantasier af Joachim
Skovgaard, Aug. Jerndorff og Th. Bindesbøll. –
Den stilfærdige, hjemlige Lykke opfylder ikke mere Digteren saaledes
som før, og første Gang i „Tyrkisk Rococo“ dukker en ny Muse frem.
Hun fremtræder her i Glædespigen Scheïtans Skikkelse; næste Gang – i
„Digte fra Levanten“ – hedder hun Suleima, og endelig i den nye
bindstærke Roman „Forskrevet –“. (1890, 2den Udg. 1899), viser hun sig paa
dansk Grund og i hjemligt Klædebon som Variétésangerinden Edith, et
legemliggjort Billede af Renhed, Kløgt og Godhed.
„Forskrevet –“ betegner et nyt, afgjørende Vendepunkt, og det er i
mere end én Henseende en mærkelig Bog. Som alle Drachmanns Romaner
er den til en vis Grad formløs, uden fast Plan og Komposition, men den
fængsler saa stærkt under Læsningen, at man intet øjeblik tænker derpaa.
Det er hverken mere eller mindre end en Art Selv- og Dobbeltgænger-
Portræt i digterisk Iklædning, fyldt af Liv og Inspiration, og Romanen
rummer tillige paa én Gang et Tidsbillede og en psykologisk Skildring af
højt Værd, altsammen i en Prosastil, saa digterisk beaandet, saa varmt
pulserende, at den yder ogsaa en rent æstetisk Nydelse. Det er let nok at
paavise de temmelig paradoxale Samfundsbetragtninger i denne Roman og
dens uklare og forvirrede Slutningseffekter; „Forskrevet –“ er ikke
desmindre som Nutidsskildring og moderne Roman et enestaaende Værk. –
Som de nærmest følgende Arbejder maa nævnes den kjønne og friske
Novellesamling „Tarvis, Fortællinger fra Kärtner-Alperne“ (1891), samt
„Unge Viser“, atter under Mærket Svend Trøst (1892), hvori Digteren
med ikke ringere Oprørsaand end i sine mest brusende Ungdomsdage løber
Storm mod alt og alle.
Siden Begyndelsen af Halvfemserne havde Drachmann for det meste
levet i Udlandet, stadig udfoldende en Produktivitet, der maa vække baade
Forbavselse og Beundring. Alene hans dramatiske Værker omfatter en
mægtig Række. Den begyndte 1882 med 2 Akts Skuespillet „Puppe og
Sommerfugl“ (opf. 1. Gang 24. Sept. 82). Derefter fulgte „Strandby Folk“,
Skuespil i fire Handlinger, 1883, 2den omarbejdede Udgave 1897 (opf. 1ste
Gang 10. April 83), „Lykken i Arenzano“, Skuespil i en Akt, 1884,
(opf. 1ste Gang 8. Oktober 1884), „Der var engang –“, Æventyrkomedie
i fem Akter og et Forspil, 2den omarbejdede Udgave 1887, 5te Udgave 1902,
en illustr. Udgave 1934 (opf. 1ste Gang 23. Januar 1887, indtil nu ialt
180 Gange), „Festspil i Hundredaaret efter Stavnsbaandets
Løsning“ (opf. 21. Juni 1888), „Ved Bosporos“ (opf. 1ste Gang 4. Decbr.
1891), Melodramaet „Middelalderlig“ (opf. 1ste Gang 9. Oktbr. 1896),
„Vølund Smed“ (1ste Gang 13. Marts 1898) og Dramaet „Gurre“ (1ste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
