Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:559 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. P. Jacobsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Evangelium, Digteren prædiker, er Trofasthedens, Skjønhedens og
Sundhedens. Som f. Ex. i disse Ord:

„... Det er saa skønt at lære som at leve. Vær ikke bange for at
miste dig selv i større Aander end din egen! Sid ikke og rug ængstelig
over din Sjæls Ejendommelighed, stæng dig ikke ude fra det, der har
Magt, af Frygt for, at det skal rive dig med sig og drukne din kære,
inderligste Egenhed i sin mægtige Svulmen! Vær tryg, den
Ejendommelighed, som gaar tabt i en frodig Udviklings Skillen ud og Dannen om,
den har kun været en Brøst, kun et mørkespiret Skud, der var
ejendommeligt, just saalænge det var sygt af lyssky Bleghed. Og det er paa det
Sunde i dig, du skal leve, det er det Sunde, der bliver det Store.“ –

„Niels Lyhne“ maa alt i alt
betragtes som J. P. Jacobsens
betydeligste Værk, det dybeste
og mest personlige, han har ydet.
Men Bogen vakte ikke saa megen
Opsigt som „Marie Grubbe“, og
andet og tredie Oplag udkom
først henholdsvis 1885 og 1899.

J. P. Jacobsen. (Efter et Billede fra hans sidste Aar).

De sidste Aar af hans Liv var en
fortsat, stedse haardere og mere
haabløs Kamp med Døden. Men
ogsaa i disse sidste lidelsesfulde
Tider omgikkes han med Planer
til nye Arbejder. Medens han i
Foraaret 1879 var i Rom, havde
han længtes tilbage til
Kjøbenhavn for at kunne gaa paa
Arkiver og Bibliotheker og give sig
i Lag med „Struensee, Malte
Conrad Brun og Borgia’rne o. s. v.
i det aller som Uendeligste.“ Og
i det samme Brev siger han
spøgefuldt: „Naar jeg har
skrevet et Par Bøger til og et
lykkegørende Drama, tænker jeg, jeg vilde kunne faa Raad til at arbejde paa
en Doktorafhandling om Barktorne eller om Ukrudtfrø i dyrket Jord.“ I et
Brev fra Thisted i Februar 1881 skriver han: „... Den næste maa være
noget lyst og let og pragtfuldt, fuldt af Livsglæde og Lune, store festligt
komiske Passager nu og da, og lidt ægte Vildhed fløjtende i alle Kroge.“
Det er hans Hensigt at begynde „i Christian den Sjettes pietistiske Dage,
udvikle og ende den i den lystige Frederik den Femtes Tid ...“

l Maj 1882 udkom „Mogens og andre Noveller“, blandt hvilke de
betydeligste er „Pesten i Bergamo“ og „Fru Fønss“, men forøvrigt hele
Samlingen sjælfuld og fintpræget som alt, hvad Jacobsen har skrevet. Ogsaa
den lille Stemningsskitse: „Der burde have været Roser“.

Novellerne var det sidste, han selv udgav. Sommeren 1882 tilbragte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>