Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og umoralsk. Dette viser Forf. i sin Fremstilling af Gertrude Colbjørnsens
Historie. Som pur ung Pige kastes hun overrumplet ind i et Ægteskab,
uden at have nogen Forestilling om Ægteskabets og Kjærlighedens Væsen,
og først gjennem den Lidelse – og dermed følgende Udvikling – som
Begivenhedernes Gang fører med sig, bringes hun til Forstaaelse af sit
Kvindeværd og tillige af sit Forhold baade til Ægtemanden og til den Mand,
hun har faaet kjær. Dette er Romanens ydre Omrids; men det er ikke dem,
der giver den Betydning. „Gertrude Colbjørnsen“ er blevet et saa betydeligt
Arbejde, fordi dets Forfatter med et ualmindeligt psykologisk Skarpsyn har
kunnet gjøre Rede for en ung Kvindes Tanker og Følelser. Og dertil hører
endnu mere end Skarpsyn; der kræves den fineste, kjærligste Samfølelse,
og just denne ægte kunstneriske Egenskab har Skram i rigt Maal vist sig
i Besiddelse af i „Gertrude Colbjørnsen“.
Bogen vakte Opmærksomhed og vandt fortjent Paaskjønnelse som et
Værk af en fint følende og fint iagttagende, selvstændig Forfatterpersonlighed,
men fra anden Side fremkaldte den ogsaa – ganske uberettiget –
Forargelse paa Grund af nogle realistiske, delvis overflødige Detailskildringer.
Alt i alt blev „Gertrude Colbjørnsen“ en af hin Tids mest omtalte og mest
omstridte literære Frembringelser.
Derefter tav dens Forfatter i henved ti Aar. 1889 udgav han, sammen
med sin Hustru, Forfatterinden Amalie Skram, Lystspillet „Fjældmennesker“,
der opførtes paa Dagmarteatret 1892; dernæst fulgte et nyt Lystspil, der
udelukkende var hans eget: „Ungt Bal, Kjærlighedsspil i 3 Akter“, opført
paa Dagmarteatret 1895. I de følgende Aar skrev Erik Skram de to
Fortællinger: „Agnes Vittrup“ (1897) og „Hellen Vige“ (1898), der begge
– som Titlerne antyder – har kvindelige Hovedpersoner, og hvori
Forfatteren vedblivende viser sig som en mærkelig sikker Iagttager af kvindelig
Natur og kvindeligt Følelsesliv.
I 1887 havde Erik Skram – oprindelig i det af M. Galschiøt udgivne
Værk „Danmark“ – skrevet „Hinsides Grænsen“ (udkommet som Bog
1888). Det er en Fortælling om sønderjydske Forhold og om Krigen 1864,
hvori han jo selv havde deltaget som Kombattant, og Skildringen bærer
helt igjennem Vidne om, hvor personligt greben Forfatteren er af sit Emne;
der er en Mangfoldighed af Erindringer og Indtryk, medens samtidig Stilen
har en egen, baade varm og tilforladelig Farve, der virker i høj Grad
fængslende.
Af ydre Begivenheder kan nævnes, at Erik Skram som Formand i
„Det danske Selskab“ rejste 1899 i Nordamerika i det Øjemed at knytte
Forbindelse mellem derboende Danske og Moderlandet; fra 1893–96 var
han Formand i Studentersamfundet, og nogle Aar tillige Formand for „Det
frie Teater“.
En sympatetisk og indgaaende Karakteristik af hans Forfatterskab
har Georg Brandes givet i „Det moderne Gjennembruds Mænd“ (G. Brandes
„Samlede Skrifter“, III Bd.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
