Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Karl Gjellerup.
Født 1857. – Student 1874. – Teologisk Kandidat 1878. – Første digteriske Arbejder. –
„En Idealist“ af Epigonos. – „Det unge Danmark“. – „Antigonos“. – „Rødtjørn“. –
Prisafhandlingen „Arvelighed og Moral“. – „Germanernes Lærling, et Livsafsnit fra vore
Dage“. – Udenlandsrejse. – Novellerne „Romolus“ og „G-Dur“. – Tragedien „Brynhild“.
– Standpunkt og Synspunkter. – „Vandreaaret“. – Bruddet med Georg Brandes. – „St.
Just“. – „En arkadisk Legende“. – "Thamyris“. – Tragedien „Hagbard og Signe“. –
Romanen „Minna“. – „Min Kjærligheds Bog“. – „Møllen“. – „Pastor Mors“. – Skuespil:
„Wuthhorn“. – „Herman Vandel“. – „Kong Hjarne Skjald“. – „Offerildene“.
Blandt den Kreds af unge kunstneriske Talenter, der sluttede sig til
Georg Brandes og til den af ham rejste Bevægelse, er Karl Gjellerup ved
Begyndelsen af sin Fremtræden en af Retningens mest begejstrede
Tilhængere; han regnes endogsaa for „en af de rødeste af de røde“; thi han
er i sin Tilbedelse som i sit Had mere fremstormende end nogen af de
andre. Og netop saa yderligt gaaende Følelser som Had og Tilbedelse
kjendetegner hans første digteriske Arbejder. Hans Angreb paa Teologien
og Teologerne kjender ikke Maal eller Grænser; han slaar løs i Blinde, og
ligesaa ustyrlig er han i sin Forgudelse af den nye Literaturbevægelses
Tanker og Teorier. Dog dette varer ikke længe. Da „Vandreaaret“ er
tilbagelagt, fremtræder der en helt anden Karl Gjellerup, der paa den
eklatanteste Maade bryder med sin literære Fortid, idet han tager milevid
Afstand fra sine fordums Gudebilleder og retter et blindt og ubehersket Angreb
paa selve Mesteren.
Saa voldsomt og pludseligt som dette Omslag er, lader det sig dog
forklare, naar man gaar tilbage til de første Udviklingsstadier i Karl
Gjellerups Fysiognomi. Allerede som purung er han betagen af Schillers Digtning
fremfor af nogen anden; han ynder den store, pathetiske Stil, og den
moderne Realisme virker nærmest frastødende paa hans sarte, lidt feminine
Natur. Senere hen paavirkes han af Goethe og Heine og af engelske
Digtere som Byron og Shelley, og medens han studerer Teologi, erhverver han
sig et Kjendskab til den moderne Bibelkritik, som bliver afgjørende for hans
Standpunkt i religiøs Henseende. Han kommer bestandig længere bort fra
Christendommen, bliver erklæret Fritænker, og fra nu af faar han ogsaa
nyt Syn paa den literære Gjennembrudsbevægelse, blandt hvis haandgangne
Mænd han indskriver sig. Men dette sidste er kun et Gjennemgangsstadium.
Efter at Gjellerup har gjort sin Valfart til Weimar og Jena – mod hvilke
Steder han har havt „en Pilgrims-Længsel som en Mohamedaner mod
Mekka“ – vender han tilbage til sin Ungdomskjærlighed og sine
Ungdomsidealer, og han bliver atter en begejstret Dyrker af Klassicismen og af den
store, pathetiske Stil. Hans literære Udvikling gaar saaledes fra de i mere
end én Henseende umodne og ungdommelige Arbejder: „En Idealist“, „Det
unge Danmark“, „Rødtjørn“ og „Germanernes Lærling“, til Opgjøret med
sig selv og sine samtidige i „Vandreaaret“ og derfra til den senere
Produktion, der omfatter det vide Spring fra Oldtidstragedie til Nutidsnovelle, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
