Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karl Gjellerup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstillingskunst, og i Tragedien „Brynhild“ yder Gjellerup et poetisk Værk i
den store Stil, rummende i Indholdet saavel som i Versenes Behandling en
Kraft og Skjønhed, som giver det varigt Værd i Literaturen.
Bruddet, der markeredes saa skarpt i „Vandreaaret“, varede for
bestandigt. Karl Gjellerup blev fra hin Tid, da han havde overstaaet sin
ungdommelige Storm- og Trængselsperiode, en lydhør Germanernes Lærling,
en begejstret Dyrker af klassisk og heroisk Poesi. Det fornemmes som en
stærk Strømning gjennem alt, hvad han senere har skrevet. 1886 udkom
den historiske Studie „St. Just“, et Sørgespil, 1887
„En arkadisk Legende“ og „Thamyris“, et dramatisk Digt i to Afsnit: „Kampen med
Muserne“ og „Helikon“, og 1888 „Hagbard og Signe, en erotisk
Tragedie i fem Handlinger“. Gjellerup følger i det sidstnævnte Arbejde nøje
Handlingens Gang i Folkevisen, men hans Behandling af Motivet er blevet
en underlig Sammenblanding af Realisme og Sagnromantik, og Resultatet
bliver lidet tilfredsstillende for Læseren. Det er, som om det gamle Sagn
om Hagbard og Signelil har faaet en haandgribplig Iklædning, der udvisker
Folkevisens Poesi. – Ikke heller synes han at have faaet rigtigt Hold paa
Emnet i et fra „Hagbard og Signe“ vidt forskjelligt Arbejde, der udkom
samme Aar: „Bryllupsgaven, en Rococo-Komedie fra det galante Sachsen“.
Ogsaa her lades man ganske kold for Handlingens Gang og de elskendes
Skæbne.
Til Gjengjæld fik Gjellerup al ønskelig Oprejsning ved sine næste to
Bøger: Romanen „Minna“ og Digtsamlingen „Min Kjærligheds Bog“, begge
udkomne 1889. „Minna“ er en Nutidsfortælling, hvis Handling foregaar i
Dresden og sachsisk Schweiz, Steder, som Forfatteren er fortrolig med
fremfor nogen anden fremmed Digter. Man kan kalde denne Bog en
psykologisk Roman, thi Forf. giver med beundringsværdigt Skarpsyn en ung
Kvindes Historie og sjælelige Udvikling. Men paa samme Tid er det mindst
i ligesaa høj Grad Stoffets poetiske Behandling som den psykiske Analyse,
der fængsler fra første til sidste Side. Gjellerup, hvis Stil undertiden kan
være lovlig kølig og akademisk, har her skrevet med en Varme og en
indre Grebethed af Emnet, som meddeler sig til Læseren. Der er en
Mangfoldighed af de fineste Iagttagelser af Mennesker og Natur, en Række smaa
Genrebilleder, saa levende og naturtro, at det ikke er underligt, at de har
fristet til en illustreret Udgave, skjønt Bogen ingenlunde trænger til en
saadan for at virke rigt og levende. Alene et Portræt som det, der er givet af
Minnas Moder, den simple Dresdener Smaaborgerkone, der om Aftenen
drikker sin Seidel Øl i „zur Katze“, er Guld værd. Skjønt Jeg-Formen ikke
altid er tilraadelig, synes denne Roman at have vundet i Troværdighed
derved. Det er blevet en fuldt ud virkelighedstro, moderne Prosadigtning,
lige fængslende ved sin kloge og naturlige Menneskeskildring og ved den
deskriptive Kunst, hvormed den er formet. (Den illustrerede Udgave,
Tegningerne af Gerhard Heilmann, udkom 1899).
Ligesom Romanen „Minna“ er Karl Gjellerups bedste og betydeligste
Nutidsfortælling, saaledes vil man i den samme Aar udkomne Digtsamling
„Min Kjærligheds Bog“ finde hans fineste lyriske Poesier. Er „Rødtjørn“
Strids-, Storm- og Kamppoesi, saa er „Min Kjærligheds Bog“ som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
