Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herman Bang - Henrik Pontoppidan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om at skrive et Skuespil eller Drama. Der er saa meget i hans Talents
særegne Beskaffenhed, der synes at vise hen til Scenen. Han fanger
dagligdags, naturlig Tale med sikrere Øre end de fleste, og han er en
ualmindelig skarp og lydhør Iagttager af den Mængde Smaatræk, som gjør en
Type eller en Karakter lyslevende. Desuden har Bang som dramaturgisk
Kritiker og Instruktør – og tillige som Oplæser – vist, hvor meget ægte
Teaterblod, der er i ham, selv om han ikke kom til at virkeliggjøre sin
Ungdomsdrøm om at blive Skuespiller. I hans novellistiske Digtning kan
der nu og da forekomme ikke saa lidt teatermæssigt Stof; der er meget,
som han ser og føler med udpræget dramatisk Nerve, og det vilde ikke
være overraskende, dersom han med al den Erfaring, han har høstet i
Aarenes Løb, slog ind paa Drama- og Skuespildigtning. Hans Talent er
ikke uden Plet og Lyde, men det er frodigt og ejendommeligt, og for det
meste fængslende ogsaa i dets Extravagancer.
Henrik Pontoppidan.
Født 1857. – Slægten. – Ungdomsaar. – Polytekniske Studier. – Første Udenlandsrejse.
– Ingeniørexamen. – Højskolegjerning. – Paa Landet. – Rejse til Italien. – Debutarbejder:
„Et Endeligt“. – „Kirkeskuden“. – „Stækkede Vinger“. – „Sandinge Menighed“. –
„Landsbybilleder“. – „Fra Hytterne“. – Smaa Romaner: „Ung Elskov“. – „Mimoser“. –
„Isbjørnen“. – „Spøgelser“. – „Minder“. – Fortsat Produktion: „Skyer, Skildringer fra
Provisoriernes Dage“. – Hovedværkerne: „Det forjættede Land“ og „Lykke-Per“. –
„Nattevagt“. – „Den gamle Adam“. – „Højsang“. – „Lille Rødhætte“. – „Det ideale Hjem“. –
„De vilde Fugle“, et Skuespil. – Fortællinger, I–II. – Nye Oplag og nye Udgaver.
Naar en Gang en fremtidig Literaturhistoriker skal til at sigte alt,
hvad der er skrevet af dansk Skønliteratur i de sidste Aartier af det
nittende Aarhundrede og Begyndelsen af det tyvende, vil han faa et langvarigt
og besværligt Arbejde. Der bliver vel endel at skyde ud, og Vægtskaalen
vil næppe vise ganske det samme Op- og Ned, som den præsenterer for
vore Øjne. Men det vil ogsaa hænde, at hin fremtidige Literaturgransker
nu og da kommer til en Forfatter, der lige fra sin første Fremtræden staar
med saa sikre og klare Linier, at der ikke bliver synderligt hverken at
trække fra eller lægge til, undtagen for saa vidt som Tiden plejer at give
et yderligere Plus til de Værker, hvis Levedygtighed erkjendes som
ubestridelig, og som derfor bliver staaende uanfægtede og snarest voxer sig
større, jo flere Aar de tæller.
Et saadant Forfatterskab er Henrik Pontoppidans. Fra første Færd er
det sig sit Maal bevidst; det har ingen Svinkeærinder til nogen Side, rolig
og støt, Led for Led bygges det op, indtil det staar som en murfast
Bygning, rummelig inden Døre, høj til Loftet og med vidt Syn ud over Landet.
Hvis man med et eneste Ord vilde sætte et Slags Motto over Porten paa
denne Bygning, saa kunde man vælge det samme, som Pontoppidan kalder
en af sine Fortællinger: Muld. Gjennem hele hans Produktion er det dansk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
