Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:595 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Pontoppidan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Læseren noget af den Samfølelse med alt menneskeligt, som han selv i
eminent Grad besidder.

Medens Pontoppidan i de nærmest følgende Aar ret jævnlig skiftede
Opholdssted – han boede snart i forskjellige Egne af Sjælland, snart i Kjøbenhavn og
var snart paa Rejse i Udlandet – skrev han en Række smaa Romaner, der
er af uens Støbning og af ulige Værd i Henseende til Indhold og Motiv,
men som alle røber den udmærkede Fortæller. 1885 udkom „Ung Elskov,
Idyl“, 1886 „Mimoser, et Familieliv“, der handler om to følsomt opdragne
Kvinders Skibbrud i Kjærlighed og Ægteskab, og 1887 „Isbjørnen, et Portræt“,
en ypperlig og fantasifuld Skildring af en forunderlig Vildmandsskikkelse
der i mange Aar har været Præst højt oppe i det nordlige Grønland, levet
Eskimoernes Liv med Renjagter og Hvalfangst, og som nu efter sin sene
Hjemkomst har yderst svært ved at finde
sig til Rette i et civiliseret, hjemligt
Præstekald; en højst snurrig Patron har han været
lige siden sin Ungdoms Dage.
Karakteristiken af denne mærkelige Skikkelse og hans
Omgivelser – deriblandt Kapellanen Hr.
Ruggaard – er givet med en Sikkerhed,
der lader hver Enkelthed skinne lyslevende
frem, uden noget Sted at gjøre Brud paa
den velgjørende rolige Stil med dens
rytmiske Tonefald, der her som altid
kjendetegner Pontoppidans Skildring.

Henrik Pontoppidan.

Rækken af de smaa Romaner fortsattes
med „Spøgelser, en Historie“ (1888),
„Natur„ („En Bonde“ og „Vildt“, 1890)
og „Minder, af Mag. Globs Papirer“ (1893).
Af disse er den sidstnævnte den
betydeligste. Selve Fablen er en nydelig fortalt
Ungpigehistorie, gjengivet paa Baggrund af Erindringer fra Randers By, hvor
Forf. havde tilbragt sin Barndom, og af hvis Lokaliteter, gamle og ny, han
giver højst indtagende Billeder. Over hele Skildringen er der en sart
Stemning, en Mindernes Kolorit, som virker med særegen Finhed.

Men forinden „Minder“ udkom, havde Pontoppidan udgivet nogle andre,
meget betydelige Arbejder. 1890 udkom „Skyer, Skildringer fra
Provisoriernes Dage“, og derefter fulgte i 1891 „Muld, et Tidsbillede“ og
1892 „Det forjættede Land“, som danner de to første Led i den store
Trilogi, som har Fællestitlen „Det forjættede Land“. – Til samme
Periode hører ogsaa den lille Samling ejendommelige og aandfuldt fortalte
„Krøniker“ (1890), der indeholder bl. a. „Menneskenes Børn“, „Ørneflugt“,
„Morgendug“, „Den kloge Mand“, „Muldskud“, „Naar Vildgæssene
trækker bort“.

"Skyer“ indledes meden Prolog: „Ilum Galgebakke“, der er barsk i
sin Satire, men som tillige har en fantasifuld Styrke, der hæver Stoffet op
over al Slags Tendens. Der begyndes med denne lunefulde Skildring af
et dansk Landskab:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>