Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bauditz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Garnisonsbyen“, „Hjortholm“ o.s.v. hører til den Art Bøger, der blive læste
af Generation efter Generation, fordi de saa fuldt ud er af vort eget Kjød og Blod.
Naar man lægger Mærke til Bauditz’s Portræt, undrer man sig ikke over,
at han en Gang modtog den Forespørgsel fra Tyskland: om han var
Officer eller Skolemand? Der er noget af Officerstypens Spændstighed over
hans Skikkelse, og det har sine gode Grunde; thi Sophus Gustav Bauditz,
der er født den 23de Oktober 1850 i Aarhus, nedstammer fra en gammel
Officersslægt, hvis første danske Mand hed Wolff Heinrich Bauditz og tjente
Christian IV som Rytteroberst i Trediveaarskrigen; de efterfølgende
Bauditzer i lige Linie var alle Officerer lige til Sophus Bauditz’s Fader, der var
Ritmester (senere Oberst) ved det i Aarhus garnisonerende Dragonregiment. I
1857 blev denne forflyttet til 6te Dragonregiment, der laa i Itzehoe, men kom
allerede Aaret efter tilbage til sit gamle Regiment i Aarhus, og i denne By
levede S. Bauditz sin Barndom og første Ungdom, medens han frekventerede
Byens Latinskole. Ligesom Aarhus udgjør Sceneriet for „Krøniker fra
Garnisonsbyen“, saaledes blev det den nærliggende Blegind Præstegaard, med
hvilken Familien stod i venskabelig Forbindelse, der kom til at afgive
Motiver til „Historier fra Skovridergaarden“. Sophus Bauditz fortæller derom:
„... Ud til Blegind Præstegaard drog jeg Aar efter Aar, ikke blot i de
reglementerede Ferier, men hyppigt fra Lørdag til Mandag; altid var jeg
velkommen, og altid morede jeg mig kongeligt i det barnløse, men saa
uendelig hyggelige Hjem ... I Blegind lærte jeg at ryge Tobak, dér
fiskede jeg paa Solbjerg Sø, og dér kom jeg første Gang paa Jagt – intet
Under derfor, at Feriehjemmet staar i Solskinsglans for min Tanke. Derude
fik jeg da ogsaa først Øje for Naturens og „Landets“ Herlighed, dér blev
jeg et Friluftsmenneske – og dér ligger i Virkeligheden det meste af
„Skovridergaarden“ ...“
1869 er Bauditz’s Studenteraar; han kom til Kjøbenhavn og begyndte
at studere Jura. Samtidig tog han livlig Del i Studenterforeningslivet, var
Senior og en yndet Taler ogsaa ved festlige og højtidelige Lejligheder. I
1875 tog han juridisk Embedsexamen, var derefter nogle Aar Assistent i
Højesterets Justitskontor og begyndte tillige paa forskjelligt
Undervisningsarbejde, der efterhaanden mere og mere tog hans Interesse og hans Tid
fangen. I en lang Aarrække, over 25 Aar, var han knyttet til
Borgerdydskolen paa Christianshavn (senere i Helgolandsgade) som Lærer i dansk
Sprog og Literatur, fra 1881–96 var han Forstander for det kgl. Teaters
Elevskole og desuden endel Aar Lærer ved Søofficersskolen, indtil han i
1896 blev Skoledirektør i Kjøbenhavn, Som Skolemand nyder han stor
Anseelse og har taget Initiativet til flere betydningsfulde Reformer paa
Skolevæsenets Omraade. – 1880 ægtede han Emmy Ida Augustinus,
Datter af Fabrikejer, Etatsraad A.
Sin poetiske Produktion begyndte Sophus Bauditz allerede i 1873 med
en lille Samling Fortællinger under Titlen „Ved Søen og i Skoven“;
derefter fulgte 1876 „Himmelbjerget, Blade af Otto Langes Ungdomsliv“,
1877 „Arabesker“, 1882 „Under aaben Himmel“, 1886
„Klokkestøberen og andre Noveller“ og 1887 „Novelletter“. I disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
