- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:607

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Bauditz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatterjubilæum, og han udsendte i den Anledning en Samling „Udvalgte Noveller“,
og Aaret efter fulgte „Jul i Skovridergaarden og andre Fortællinger“
(3. Oplag).

Bauditz havde hidtil fortrinsvis skildret Landliv og Kjøbstadsliv. Med
Romanen „Absalons Brønd“ (1901, 3. Oplag) lagde han for første Gang saa godt
som hele sin Bogs Handling til Hovedstadens Enemærker og viste sig ogsaa
her som den fint forstaaende Skildrer, der sad inde med et Førstehaands
Kjendskab til Byens gamle Lokaliteter. Thi det er især den gamle By, Forf.
tager Sigte paa, og de Billeder, han tegner af Voldene og „Kirsebærgangen“,
af Slotsholmen og Christiansborg med "Absalons Brønd“, røber al den
Kjærlighed og Pietet, hvormed han omfatter Byen og dens Minder. Man
kan sige, at Bogen fra først til sidst er gjennemsyret af denne Pietet. Og
ganske paa samme Vis som i „Garnisonsbyen“ og i „Hjortholm“ knyttes
Romanens Handling og Figurer paa det nøjeste til Lokaliteterne, saa at der
opstaar en naturlig Vexelvirkning mellem dem. „Absalons Brønd“ har sin
snildt slyngede Intrige og et Galleri af typiske Figurer, som i skarp og
lunefuld Karakteristik ikke staar tilbage for dem, der er afbildede i Forf.’s
øvrige Fortællinger, og – morsomt nok – selv i denne Hovedstadsroman
findes den passionerede „brave Jæger“, som Forf. efter sit eget Sigende
maa have med i hver Bog. Her er Jægerens borgerlige Metier blevet
Antikvarboghandler, men inden Romanen slutter, vender han tilbage til sit gamle,
jydske Revier.

Helt nyt var det Felt, som Bauditz betraadte med sin sidst udgivne
Bog: „Komedie paa Kronborg“ (1903, 3. Oplag). Det er en historisk
Fortælling, der har William Shakespeare til Hovedperson, og som til
Udgangspunkt har taget Formodningen om, at den navnkundige engelske Digter
som ung Aktør har besøgt Helsingør sammen med et Selskab af engelske
Instrumentister, der bevislig i Aaret 1586 har optraadt paa Kronborg. Dette
Motiv er formet til en overordentlig nydelig Kjærlighedshistorie, og den har en
Kolorit af historisk Stemning, der afgiver et nyt Bevis paa Forf.’s
ualmindelige Evne til at leve sig sammen med sit Stof og gjøre det nærværende for
Læseren, idet han lader hver lille Enkelthed tjene til at fuldstændiggjøre
Billedet. „Komedie paa Kronborg“ staar meget højt i Bauditz’s Produktion,
og Stilen har en Varme og Glans, der røber, hvor kraftigt og
udviklingsdygtigt hans Talent er. –

Der er et Moment i Sophus Bauditz’s Forfatterskab, hvorpaa han selv
lægger stor Vægt, og hvorom han ved en given Lejlighed har udtalt sig
saaledes: „... alle de Bøger, jeg har skrevet i de sidste 23 Aar, efter at
jeg er bleven gift, er bleven til paa den Maade, at min afdøde Hustru[1] og
jeg ligefra Begyndelsen af, kan jeg sige, sammen har lagt Planen, talt om
den, drøftet Figurerne, og drøftet Enkeltheder. Og naar jeg skrev dem – det
var næsten altid i Sommerferien, efter at alle Detaillerne i Reglen i Forvejen
var ordnede – kan jeg sige, at for hver Side, jeg skrev, læste jeg den op
for hende, talte med hende om den, fik den kritiseret og fik idelige Impulser.


[1] Emmy Bauditz døde i Foraaret 1903, kun 43 Aar gammel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0713.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free