- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:623

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Michael Rosing - Erik Høyer Møller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa i formel Henseende, er den versificerede Fortælling: „Broder Bengt
(udk. 1882), hvortil Motivet ligesom i „Frelst“ er hentet fra
Reformationstiden.


Et ualmindelig smukt og harmonisk Forfatterskab skyldes Præsten
Høyer Møller, der under det velkjendte Navn „en gammel Feltpræst“ har
udgivet en Række Bøger af stor folkelig Betydning. Det er ikke Fortællinger af
sædvanlig skjønliterær Art, for saa vidt som der ikke særlig er taget Sigte
paa novellistisk Komposition; men de Erindringer og Oplevelser, der danner
Kærnen i en gammel Feltpræsts Skrifter, er ikke des mindre fortalte med en
digterisk Styrke og fremfor alt med
en Understrøm af varm og uskrømtet
Fædrelands følelse, der giver dem
baade en varig og en særegen Plads i
vor Literatur.

illustration placeholder
E. Høyer Møller.


Erik Høyer Møller blev født i
Skive den 28de April 1818, blev Student
1836 og teologisk Kandidat 1842. Han
var først personel Kapellan hos sin
Fader, Provst Jens Møller, og blev i
Krigsaaret 1850 ansat som Feltpræst,
kort efter som Feltprovst. Senere var
han Garnisonspræst i Slesvig By og fra
1861 Sognepræst i Nordby paa Als.
Under Krigen 1864 virkede han atter
som Feltprovst. 1866 blev han
Sognepræst for Kjølstrup og Agedrup paa
Fyen, og fra 1881 til 1892 Provst for
Bjerge og Aasum Herreder; i nogle
Aar (1869-72) var han Medlem af
Folkethinget som Repræsentant for
Kjerteminde-Kredsen. Han døde 1903.

I 1859 havde Høyer Møller udgivet
„Beretning om de i Slesvig rejste
Mindestene paa de Faldnes Grave“, udkommet i ny Udgave samme Aar
under Titlen „De Faldnes Minder i Slesvig“, og dette lille Skrift danner
paa en Maade Indledningen til hans egentlige Forfatterskab. 1876 udkom
den første Bog af „en gammel Feltpræst“: „Præsten i Krigen“ (2.
Oplag 1879, 3. Oplag 1900), der strax vandt en stor og taknemmelig
Læsekreds, og 1878 „Tre af mine Venner“ (5. Oplag 1900). 1883 fulgte „Ellen,
et Livsbillede af en trofast Sjæl
“ (2. Opl. 1894), og senere er udkommet:
Overlægen“ (1890, 2. Opl. 1894), “Livs- og Krigserindringer fra 1850
–64“ (1894) og „Den gamle Præstegaard“ (1896, 3. Opl. 1897). Det er
paalidelige og virkelighedstro Skildringer uden nogen Art af Chauvinisme,
men Fællesmærket for dem er en lys og stærk Tro paa de bærende Magter
i vort Folk, saaledes som de har aabenbaret sig i strænge Modgangstider,
og de Skikkelser og Karakterer, som den gamle Feltpræst har hentet frem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:58:47 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dandig19/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free