Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Holm Hansen - Carl Markmann - Carl Emanuel Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egen sund Djærvhed over disse Skildringer; men Fremstillingen kan nu og
da falde noget tung – let og indsmigrende er den sjælden eller aldrig –
og det er vistnok denne Omstændighed, der har spærret Vejen for Holm
Hansen til de mange Oplag og det store Publikum. Men det er et
Forfatterskab, som fortjener Honnør, fordi det er saa fuldkomment ærligt, og fordi
det røber en Skribent, der jævnlig har havt noget paa Hjærte, som det
kunde være værd at lytte til.
Carl Markmann, født 1. Januar 1840, død 25. Decbr. 1894, indtil
1887 Adjunkt ved Herlufsholms lærde Skole, hører ligeledes til de Forfattere,
som havde vanskeligt ved at trænge igjennem, skjønt han var i Besiddelse af
et smukt Fortællertalent, der prægedes af Lune og elskværdig Følelse. Han
har udgivet følgende Arbejder: „Fortællinger i Ramme af C. M. Havn“
(1879), „Ariel“, Komedie paa rimede Vers (1881), „Studenter“ (s. A.),
„Havedøren“ (1883), „Mindre Fortællinger“ (1885) og „Paul
Breinum“ (1891).
Popularitet vandtes derimod i fuldeste Maal af Carl Møller, der havde
den Tilfredsstillelse gjennem en Aarrække at se sine Bøger udkomme i det
ene store Oplag efter det andet. – Carl Emanuel Møller, født i
Kjøbenhavn den 3die April 1844, død 1898, blev Student 1863 fra det v. Westenske
Institut, tog Aaret efter Philosophicum og begyndte paa et juridisk
Studium, som han dog ikke førte til Ende. Han deltog i
Studenterforeningslivet som en ufortrøden Muntrationsraad, der var fuld af lystige Indfald og
i Besiddelse af et ikke ringe komisk Talent og derfor stærkt benyttet i
Foreningslivet baade som Visedigter, Skuespiller og Komedieforfatter. Nogle
af hans Forsøg fra denne Periode gik over paa Privatteatrenes Repertoire, og
Stykker som „Naar Katten er ude –“ og „De Forlovede“ – især det
sidstnævnte – er opførte utallige Gange paa Folketeatret. Den Lykke, som disse
Arbejder gjorde, bevirkede, at Carl Møller i mange Aar blev en søgt
Bearbejder af fremmede Komedier, Lystspil og Farcer, som han oversatte,
omarbejdede og lokaliserede, for det meste i Forening med sin Ven William
Faber (død 1883), og dette Forfatterskab blev velkjendt paa Teaterplakaterne
under Mærket „Peter Sørensen“. Den første Bog, Carl Møller udsendte, kort
efter W. Fabers Død, bærer da ogsaa samme Forfattermærke, idet den har
Titlen „Trykt og Utrykt af Peter Sørensens Efterladenskaber“ (1884).
Det var dog først med det følgende Arbejde, udgivet med Navn, at
Carl Møller lagde Grunden til sin Popularitet. Samme Aar som „Trykt og
Utrykt“ udkom „Paa Farten, Kjøbenhavnske Billeder i Blændramme“,
en omfangsrig Bog, saa stor som tre, fire moderne Romaner i almindeligt
Volumen, men ikke desmindre modtagen med saa megen Glæde og Velvilje
af Publikum, at et nyt Oplag snart maatte trykkes. „Paa Farten“ er hidtil
udkommet i fem Oplag. Carl Møller havde havt den gode Ide at tegne
Billeder af Omgivelser, Interieurer og offentlige Steder, som enhver
Kjøbenhavner og de fleste Provinsfolk var fortrolig med, og han udfyldte denne
Ramme med sine godmodig lystige Indfald og Paafund, der var akkurat i
ligesaa nøje Slægt med kjøbenhavnsk Humor og Vittighed. Intet Under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
