Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:634 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mads Hansen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine Kammerater nøjes med den mangelfulde Undervisning i Landsbyens
Skole, men paa samme Tid læste og lærte han paa egen Haand. Saa snart
han var bleven konfirmeret, begyndte han at hjælpe sine Forældre med
Gaardens Drift, og i sin Fritid læste han danske Digterværker og lærte at
spille Violin og Klarinet. Allerede i Krigsaaret 1848 havde han som
fjortenaarig Dreng skrevet fædrelandske Sange, og Poesien tog ham mere og mere
fangen, uden at han dog derfor forsømte det praktiske Arbejde. Hans
Interesse vaktes tidlig for at udvide sine Standsfællers aandelige Horisont; han
stiftede i sin Hjemstavn en Sangforening og en Læse- og Foredragsforening,
og efter Krigen i 1864 arbejdede han tillige med Iver for Skyttesagens
Fremme. Efter eget Initiativ og for Penge, som han maatte skaffe tilveje
ved Laan, oprettede han 1868 i Vester Skjerninge en Folkehøjskole, hvis
Ledelse han overdrog til Skolelæreren og Forfatteren Anton Nielsen, og
et Aars Tid efter giftede han sig med en
jydsk Bondepige, Karen Marie Mikkelsen, med
hvem han havde gjort Bekjendtskab gjennem
en Brevvexling, som hans første Digtsamling
havde givet Anledning til.

Mads Hansen.

1870 udkom Mads Hansens anden
Samling „Sange“ og i 1873 en ny Samling med
Titlen „Markblomster“. Men det lunefulde
Publikum, der havde modtaget de først
udsendte Sange med overdreven Begejstring som
et mærkeligt Udslag af en Almuesmands
digteriske Begavelse, viste kun ringe Interesse
for de senere Digtsamlinger, skjønt de i og
for sig var af samme Støbning og samme
Værd. Hans Digte ejer ikke stor Originalitet
eller særegne nye Tanker og Billeder, hentede
fra de Samfundslag, Forf. selv tilhører, men
de har en hjærtelig og ægte folkelig Tone, ofte stor Ynde og Finhed
i Stemningen og dertil betydelig sproglig Vellyd, og selv om disse Sange
nærmest maa betegnes som Efterklang af Guldalderdigtningen, saa røber
de dog et ualmindeligt poetisk Snille, og deres Popularitet var velfortjent.
Her skal mindes om enkelte af Mads Hansens mest kjendte Digte, først
og fremmest Sangen til „Nordens Kvinde“, der har saa varmt følte og
udmærket formede Strofer:

– – –

„Du skal opfostre Drenge med Sener i Arm,
der for Danmark vil kæmpe og dø;
Du skal lægge den Sæd i Smaapigernes Barm,
der skal bære det ædleste Frø.

Du skal værne om Sproget i Børnenes Mund,
det er Moderens Maal, det er dit;
som Guldharpernes Klang, som de Fugle i Lund
skal det svinge sig mægtigt og frit.

Du skal vogte de Sagn og den dejlige Sang,
vi i Arv efter Fædrene fik;
du skal lukke dit Hjerte for Trældom og Tvang
og din Dør for de Fremmedes Skik.“

– – –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>