- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:638

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Emanuel Henningsen - Peder R. Møller - Anton Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1878), „Fortællende Digte“ (1879), „Fra Laaland“, nye Fortællinger
(s. A., 2. Opl. 1884), „Fra Jylland“ (1880) og „Fra Folkelivet“ (1882).
Det er en frodig Produktion, der endnu for en stor Del har bevaret sin
Friskhed og sine gode underholdende Egenskaber.

Emanuel Henningsen skrev med overordentlig Lethed; han raadede
baade over Fantasi og Humor, ligesom han i det hele var en løssluppen
Natur, der havde svært ved at vandre i jævnt og adstadigt Tempo. Ikke
desmindre havde han Ord for at være en dygtig og samvittighedsfuld
Lærer. Kun slog han sig gjærne løs, naar Lejlighed gaves, og det graa
Dagligdagsliv i den ensomme Limfjordsegn, hvor han uafladelig kæmpede
med Sygdom og trange Kaar, fristede ham vel endnu mere dertil. Da der
omsider aabnedes lysere Udsigter for ham, var det noget nær for sent.
I 1883 fik han endelig et bedre lønnet Embede, i Sæby ved Tissø i
Nordvestsjælland, og i den smukke, gjæstmilde Egn haabede han at leve op
paany. Herfra udsendte han i 1883 „Korsets Stridsmænd, to
Fortællinger fra Religionskrigens Tid“, 1884 „Bygevejr“ og 1885 „Rejsefæller“.
Men det blev hans sidste Arbejder. En ondartet Brystsygdom, som der
havde vist sig Spirer til for Aaringer tilbage, brød løs for Alvor, og han
døde den 11te Februar 1886, knapt to og fyrretyve Aar gammel. – Efter
hans Død udkom Samlingen „Folkelivsbilleder“ (1886) med en Fortale af
Bogens Udgiver, der giver endel biografiske Oplysninger om den afdøde
Forfatter.


Efter de ovenfor omtalte Skribenters Tid er Betegnelsen
"Skolelærerliteratur“ gaaet ud af Kurs, men Rækken af folkelige Forfattere er ikke
bleven afbrudt. Folkelig Digtning tæller ogsaa efter Firsernes Begyndelse
dygtige og talentfulde Repræsentanter, og mellem dem vil der særlig være
Grund til at nævne den fyenske Gaardejer Peder R. Møller (født 16.
Novbr. 1848), der navnlig er bleven kjendt ved sit dramatiske Forfatterskab:
Under Hammeren“ (1883), „En Vilje“ (1885), „En Skærsild“ (1887),
Isen brydes“ (1891) o. fl. – Arbejder, der med Held er blevne opførte
paa Hovedstadens Privatteatre. Desuden har P. R. Møller skrevet flere
novellistiske Arbejder: „Fra det brede Lag“, Fortællinger og Skildringer
(1893), „Mellem levende Hegn“, Fortællinger og Skitser (1901), „Sejr
og Thora
“, Fortælling (1902).

Anton Andersen (født 27. Jan. 1856), Lærer ved Havrehed Skole
paa Fyen, er oprindelig udgaaet fra samme Kreds, men hans literære
Produktion har baade ved Emner og formel Behandling større Rækkevidde.
Der røber sig en bevidst kunstnerisk Stræben og en selvstændig poetisk
Evne saavel i denne Forfatters Fortællinger i ubunden Stil som i hans
lyriske Digte. I den førstnævnte Genre har han udgivet: „Skuffede Haab“,
Fortællinger og Skitser (1894), „Linda“, en Fortælling (1901) og
Juledæmring“, smaa Fortællinger og Skitser (1904). Af Lyrik har han
udgivet de to Samlinger: „Fra stille Skove“, Digte og Sange (1890) og
Fyen“, Digte (1901). Desuden har Anton Andersen udfoldet et
fortjenstfuldt Forfatterskab i kulturhistorisk-botanisk og literærhistorisk Retning. Paa
disse Omraader foreligger der bl. a. følgende Arbejder fra hans Haand:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free