Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magdalene Thoresen - Amalie Skram
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelig Yndest. Af Novellesamlinger udgav hun i Tidens Løb „Nyere
Fortællinger“ (1873), „Livsbilleder“ (1877), „Mindre
Fortællinger“ (1891), „Elvedrag og andre Fortællinger“ (1893), „Livsluft“
(1895), „Uden om Afgrunden“ (1897) og „Skæbner og Viljer“ (1899).
Paa det dramatiske Omraade foreligger ikke faa Arbejder fra hendes Haand.
Paa det kgl. Teater (1870), senere paa Kristiania Teater og det kgl. Teater
i Stockholm, opførtes „Et rigt Parti“, Skuespil i 2 Akter. 1878 opførte
det kgl. Teater „Inden Døre“, Skuespil i 3 Handlinger (udk. 1877), det af
hendes dramatiske Arbejder, der har gjort mest Lykke; desuden har hun
skrevet: „Kristoffer Valkendorf og Hanseaterne“, historisk Skuespil i 5
Handlinger (udk. 1878), „En opgaaende Sol“, Skuespil i 4 Handlinger
(udk. 1881, opf. paa det kgl. Teater 1882) og „En Udflytning“, Skuespil i 3
Handlinger (1897). – Hendes „Digte“ udkom 1887, en Samling „Udvalgte
Fortællinger“, udg. af „Gyldendals Bibliothek“, 1903. Efter hendes Død
(28. Marts 1903) paabegyndtes en Folkeudgave af hendes „Romaner og
Fortællinger“, I–VI Bd. (1904–06). En tysk Udgave foreligger i
„Gesammelte Erzählungen“, I–V Bd., Berlin (1878–82).
Frk. Clara Bergsøe har sat sin ældre Veninde et smukt Minde i sin
fint og sympatetisk skrevne Karakteristik: „Magdalene Thoresen.
Portrætstudie“ (udk. 1904). Det hedder paa en af de første Sider i dette Skrift:
„Naar man spørger: hvad har hun udrettet, hvorfor læse om hende –
hendes Værker er jo snart glemte, hendes Personlighed mindes kun af
enkelte –, saa maa man svare: fordi hendes hele Væsen var en Tone af
ejendommelig Art, der spiller med i Tidens store Orkester; en Tone, der,
enkelt i sin Begyndelse, udviklede sig til stedse fyldigere Harmonier. En
aandelig „Arbejden sig op“ stemplede hele hendes Liv og gav det saa
megen Værdi, at hun derigjennem kom til at paavirke Mænd som Bj.
Bjørnson, Rasmus Nielsen, Georg Brandes, Mænd, der gav hin Periode
dens Stempel, medens hun tillige tjener som et rent menneskeligt Exempel
paa den Sejr, aandelig Udvikling forenet med stærk Vilje kan vinde
over Skæbnens forskjellige Forhold – Forhold, man ser Mænd overvinde,
men kun sjældent Kvinder.“
Om en anden, meget betydelig Forfatterinde, Amalie Skram (f. 1847,
1884 gift med Forf. Erik Skram, død 1905), tilhører norsk eller dansk
Literatur, er ikke saa let at afgjøre, og man maa have Lov til at strides
derom. Men Amalie Skram hævdede selv saa eftertrykkeligt og energisk
sin danske Borgerret, og hendes Digtning har fundet saa aaben og
modtagelig Jordbund i Danmark, at det ikke kan anses for uberettiget at
omtale hende i dansk Literaturhistorie. Hendes Plads behøvede ikke særlig
at være under Rubriken Forfatterinder; thi hendes alvorlige og
virkelighedstro Menneskeskildring er af saa udpræget mandig Karakter, at kun faa
Nutidsforfattere er naaet op i Højde med hende. Ser man tilbage, lige fra
hendes første Roman „Constance Ring“ (1885) og mindes
Hovedværkerne i den anselige Række Skrifter: „Hellemyrsfolket“ („Sjur
Gabriel,“ „To Venner,“ „S. G. Myre“), „Afkom“ (Fortsættelse af
„Hellemyrsfolket“) og den ikke helt fuldførte Roman „Mennesker“ – hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
