Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amalie Skram - Danske Forfattere efter 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almærkelig Rigdom af personlig Oplevelse, Erfaring og Iagttagelse, og
hvilken forbavsende kunstnerisk og menneskelig Udvikling træder der saa ikke
En i Møde fra disse Bøger. Og hvilken himmelvid Forskjel paa de to, hver
paa sin Vis højt begavede Kvinder, Magdalene Thoresen og Amalie Skram.
Selv den Sandhedssøgen og Sandhedstrang, de havde fælles, var af dybt
forskjellig Art. Magdalene Thoresen en fuldblods Romantiker endog i sine
mest „realistiske“ Skildringer, Amalie Skram tilhørende med hver
Blodsdraabe den ny Tid, ligesom hendes Digtning fra dens første Begyndelse
falder i en ny Literaturperiode.
Danske Forfattere efter 1880.
P. Fr. Rist. – „En Rekrut fra 64“. – Carl Ewald. – „Den gamle Stue“. – „Æventyr“. – Peter
Nansen. – „Julies Dagbog“. – „Guds Fred“. – „Judiths Ægteskab“. – Karl Larsen. –
„Doktor Ix“. – „Udenfor Rangklasserne“. – „I det gamle Voldkvarter“. – Niels Møller. –
„Røster“. – „Koglerier“. – Gustav Wied. – Satyrspil. – „Slægten“. – „Livsens
Ondskab“ – P. E. Benzon. – Jakob Knudsen. – Hans Kaarsberg. – Laurids
Bruun. – Lyrik. – Alfred Ipsen. – Viggo Stuckenberg. – Johannes Jørgensen.
– Sophus Michaëlis. – Edv. Blaumüller. – Dramatikere. – Ejnar Christiansen.
– Otto Benzon. – Gustav Esmann. – P. A. Rosenberg. – De yngre og yngste.
– Sven Lange. – Jeppe Aakjær. – Johannes V. Jensen. – Poul Levin.–
Alb. Gnudtzmann. – Johan Skjoldborg og Andersen-Nexø. – Ludvig Holstein.
– L. C. Nielsen. – Vald. Rørdam.
Det er paa væsentlige Punkter en ny Digtning, der baner sig Vej fra
Begyndelsen af Firserne. Dens Særkjende er en Mangfoldighed af Retninger,
Synspunkter, Individualiteter. Og den finder sin Paavirkning fra mange
Steder. Mesteren, Georg Brandes selv, henviste den unge Forfatterslægt til
større og inderligere Fordybelse i egen Personlighed og til at søge bort
fra Ensartetheden, og medens Halvfjerdsernes Literatur kaldtes til Live af
en enkelt Fører og de nye Strømninger, han ledte ind i dansk Aandsliv,
og samtidig paavirkedes af et Par fremragende norske Digtere, søgte
derimod den efterfølgende Tids Forfattere, saa at sige hver eneste en, ad sine
egne Veje og vildsomme Stier for at naa sine egne Maal. Men dermed er
ingenlunde den naturlige Udvikling bleven afbrudt. Uden Halvfjerdsernes
literære Gjennembrudsbevægelse kan man ikke tænke sig det af saa
forskjellige Afskygninger og Kunstformer sammensatte Billede, som dansk
Literatur frembyder ved Indgangen til det tyvende Aarhundrede.
Frodigheden og Mangfoldigheden er de Grundtræk, som først falder i
Øjnene. Som i et Kaleidoskop ser man Rækken af de Forfatterfysiognomier,
der giver Perioden dens Præg. Der er fine, skarpe og kloge, og der er
robuste, overvættes livsfrodige og atter blege og drømmende Træk, helt ud
til det sygelige og forvredne. Upartisk Værdsættelse vil falde vanskeligt for
den, som staar midt i Røret, saa vist som retfærdig Historie maa skrives i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
