- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:653

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Peter Nansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorledes hans Udvikling og Metamorfose foregaar. Men det er ikke blot den
centrale Figur, Emil Holm, der er saa sikkert truffet; hver enkelt af de
øvrige Deltagere i Korrespondancen fremtræder ligesaa klart karakteriseret,
nogle af dem i ét ganske kort Brev som f. Ex. de fra Kateketen og Tante
Kathinka. Brevvexlingen kommer derved til at omfatte et helt Galleri af
moderne Hverdagstyper. – De to sidste Breve er en Slags Efterskrift til
Brev-Romanen, og i det ene af dem hedder det: „Formodenlig vil De spørge:
Er det virkelig en rigtig Korrespondance? Eller er det ikke blot noget, De
selv har lavet? – Jeg skal hertil svare ærligt, som det er: Korrespondancen
er i alt væsenligt ført, saaledes som den her fremtræder. Dog har jeg, for
at den kunde faa en Slags kunstnerisk Form, strøget og tilføjet et og andet,
paa enkelte Punkter omordnet Stoffet ...“

Det bliver dog det mindre vigtige, hvad der er Digt, og hvad der er
Sandhed i denne Bog. Hovedsagen er, at saaledes som Billedet er tegnet
af den unge Rus og hans Medkorrespondenter, glipper Illusionen – eller
Virkelighedsstudiet – ikke et eneste Øjeblik.

I „Julies Dagbog“ (1893, 3. Opl. 1900) er der ganske vist mere
Komposition og mindre vederhæftig Virkelighedsbaggrund; men selve
Hovedpersonen, Dagbogens Forfatterinde, er ikke ringere som psykologisk
Studie betragtet end Emil Holm i „Fra Rusaaret“. Med fuldkommen saa
stor Sikkerhed har Forf. givet denne unge Piges Væsen, Følelsesliv,
Udtryksmaade, hele hendes Habitus. Gaar man ud fra, at Julie Magens er den
vel begavede og vel opdragne og paa samme Tid livslystne og lovlig
nysgjerrige unge Pige – hurtigt Hoved og varmt Hjærte – som Forf. har
villet skildre, saa vil hun utvivlsomt i enhver af de givne Situationer netop
ræsonnere saaledes som det sker her. Der er Partier i Dagbogen, som virker
overordentlig fine og yndefulde, først og fremmest Julies Besøg hos
Bedstemoderen, og atter her gjør Nansens Stilkunst sig gjældende ved de nænsomt
afstemte Farver, der ufravigelig skaber den Stemning, som Forf. vil have
frem. Der er exempelvis det Sted i Dagbogen, hvor Frøken Julie fortæller
om et af sine Besøg hos Bedstemoderen, til hvem hun søger hen som til sin
bedste Tilflugt, da Kjærlighedslykken brat og ubarmhjærtigt er bristet for hende:

„Her er Lunhed og Stilhed, Fred for al Smerte, Lise for al Kval. Her falder
hver oprørsk Tanke til Føje, her svales og dulmes alt hidsigt Begær og alle syge
Længsler.

Her sidder Bedstemoder, gammel og mæt af Dage, som den store Livsvisdom,
der ikke spørger og ikke dadler, men forstaar alt, tilgiver alt og ved Trøst for alt.

Og jeg bliver som Barn igen i Bedstemoders Stue. Sidder, som da jeg var lille
Pige, paa en Skammel ved hendes Fødder og blader i de gamle Mapper med falmede
Kobbere: Struensee og hans smukke kongelige Synderinde, Frederik d. 6te som en
stakkels tyndbenet Dreng i martialsk Generalsuniform, inspicerende Tropperne,
Kristiansborg Slots Brand 1794; „Robbes Pierre“, der paa samme Billede fremstilles
styrtende ud af Raadhusets Vinduer og baaren til Guillotinen „med sønderbrukne Arme og
Ben“; Fru Heiberg først som en koket, ubevidst Ungmø og siden som en sværmerisk
Berømthed i Langsjal og med ætheriske Blikke.

Eller jeg faar et Haandarbejde og gør mig nyttig for Huset, eller jeg læser op af
Avisen for Bedstemoder, der med Interesse følger de udenlandske Begivenheder og
nikker højtideligt, hver Gang der mældes om nye Arbejderuroligheder.

Ja, hos Bedstemoder har jeg det godt. Og hun og gamle Marie kappes om at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free