Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:659 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gustav Wied

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Karrikaturen. Det er et Forfatterskab, hvis komiske Styrke og Vittighed er af
umiskjendelig ægte Art, men paa samme Tid har det – ved altfor hyppigt
at vende tilbage til det samme Hovedmotiv – ikke kunnet frigjøre sig for
en Ensidighed, der tildels virker skæmmende paa det. Gustav Wied har
vist i sine bedste og betydeligste Bøger: „Slægten“ og „Livsens Ondskab“,
at han ingenlunde er personlig ensidig i sit Syn og paa sit
iagttagelsesomraade; han har aabent Blik og øre for mangfoldige af Menneskenes
Særheder og Skrøbeligheder, og han har tegnet en Række Typer, som er
grebne lige ud af Livet og Virkeligheden. Saa meget mere maa man da
undres over, at en Forfatter med saa stort Talent og saa frodigt Lune
har villet gjentage sig selv saa ofte i den komiske Skildring af et enkelt
Forhold: Erotiken i dens laveste, allermest jordbundne Skikkelse. Til alt
Held bliver der dog endnu saa meget andet
tilbage, saa sunde og livskraftige Frugter, at man
ikke behøver at værdsætte det hele frodige Træ
efter de enkelte, unægtelig noget ormstukne Blade.

Gustav Wied.

Gustav Wied er født paa Holmegaard
ved Nakskov den 6te Marts 1858 og tilbragte
sin Barndom og sine første Ungdomsaar paa
Landet, hvor han havde god Lejlighed til at
gjøre Studier og Iagttagelser, som er komne hans
senere Produktion til gode, i alt Fald i
Henseende til Gjengivelsen af landlige Almuesfolks
Udtryksmaade. Derimod kan det nu og da
skorte paa Paalidelighed i Gjenfremstillingen af
det menneskelig typiske, fordi Forf.’s Passion
for kun at ville se det komiske ofte har forledet
ham til Overdrivelse.

Ligesom Gustav Wieds literære Produktion har et frit og ubundet
Præg, saaledes har ogsaa hans Livsførelse været fri og ubunden. Han kom
i en meget ung Alder til Kjøbenhavn og blev først Boghandlermedhjælper,
derpaa var han nogen Tid Huslærer i Jylland, vendte saa atter tilbage
til Hovedstaden og ernærede sig som Timelærer, medens han samtidig
læste til Studenterexamen, som han – „efter gjentagne forgæves Forsøg“
– tog i 1887. Fra nu af helligede han sig til journalistisk og literær
Virksomhed og var en Tid lang knyttet til Dagbladet „København“, hvori han
skrev sine første Skitser, tildels af ret dristigt Indhold. „Ungdomshistorier,
en Fortælling“ (1895) indeholder en Række Episoder, som – overførte i fri
digterisk Form – synes at staa i nær Forbindelse med Forfatterens
Oplevelser og Omgivelser fra hin Tid.

Wieds først udgivne Arbejde tilhørte en Genre, vidt forskjellig fra den,
med hvilken han har vundet sit Navn og sin store Læsekreds. Det var et
4 Akts Sørgespil med Titlen „En Hjemkomst“ (udg. 1889). Derefter
udkom i hurtig Rækkefølge: „Silhuetter“, Fortællinger (1891), „En
Bryllupsnat“, Skuespil i l Akt (1892) – opført ved en af „det frie Teaters“
Forestillinger paa Folketeatret, hvor en enkelt Scene – Bedstemoderen, der
vil dræbe sit Barnebarn – vakte en saadan Storm af Uvilje, at Stykket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>