Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laurids Bruun - Viggo Valdemar Holm - Axel E. Bentzonich - Bertel Elmgaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i alt væsentligt er blevet et vækkende, fængslende og karakterfuldt Maleri
af en af de største Personligheder i vort Lands Historie.
Et nok saa højt og vanskeligt Sigte – og paa et helt andet Felt –
tog Laurids Bruun med sin store Prosadigtning „Den evige“, der er
udkommet i fire Bind med Titlerne: „Hjærternes Møde“ (I–II Bog, 1905),
„Spiring og Vækst“ (III–IV Bog, s. A.), „De klare Øjne“ (V–VI Bog,
1906), „Og Lyset tændtes“ (VII–VIII Bog, s. A.). Det er Problemer af
social, religiøs, almenmenneskelig og ideel Natur, som udgjør Grundmotiv
og Understrøm i dette Værk, og det rummer de store Livsspørgsmaal, som
Forf. ganske vist maa nøjes med at pege hen paa uden tilfredsstillende at
kunne udrede og løse dem. Digtningens Afslutning staar heller ikke fuldt
paa Højde med dens Introduktion. Men i sine store Træk er Værkets Plan
gjennemført med lykkelig Haand, og der er betydelig digterisk Fantasi over
Udformningen af det mægtige Stof. Og saa vist som en Kunstner voxer
med de Maal, han sætter sig, vil man med berettiget Forventning imødese,
hvad denne Skribent, hvis Bane har været ikke saa lidt forskjellig fra de
fleste af hans samtidiges, i Fremtiden vil yde.
Der er foruden de ovenfor skitserede endnu en Række af Firsernes
Prosaforfattere, som har vundet kjendt Navn og ikke ringe Indgang i Læseverdenen.
Viggo Valdemar Holm (født 1855, død 1899) skrev under
Pseudonymet Woldemar flere Bind kulturhistoriske Fortællinger og nogle
Skuespil, fortrinsvis med Motiver fra det sextende og syttende Aarhundrede.
Fortællingerne er holdte i gammel Krønikestil, med Bibeholdelse af Tidens
Sprogtone, og de gjør sig gjældende som kyndigt udførte historiske
Tidsbilleder, som oftest af mørk og barsk Farve, hentede, som de er, fra
„Hexenes“ og Overtroens Aarhundrede. Efter at have debuteret 1884 med
en Samling „Drilske Smaarim“, udgav Viggo Holm 1887 „Fra Hexernes
Tid, en Samling kuriøse Historier“, 1891 „Gregers“, Skuespil i 4
Akter (opf. s. A. paa det kgl. Teater), 1894 „Præsidenten“, Skuespil i 3
Akter, med Motiv fra Christian den Sjettes Tid, og s. A. 2 Akts Skuespillet
„Varulven“ (opf. paa Dagmarteatret). Senere udsendte han bl. a. endnu en
Samling „Kuriøse Historier fra Hexernes Tid“ (1896) og „Tre
kuriøse Historier“ (1899). – Et ganske talentfuldt og ejendommeligt
Forfatterskab, som dog aldrig naaede helt op paa Lyssiden, skyldes Axel E.
Betzonich (f. 1852, d. 1899). Hans Fortællinger handler for det meste
om Smaafolk, snurrige og originale eller fattige og forkomne Skikkelser,
saaledes som han har truffet dem i Byens Udkanter, ude i „Overdrevet“.
Hans første Bog udkom 1884 og havde Titlen "Juleaften paa Kvisten“,
Skitser og Stemningsbilleder, og senere fulgte „Skibbrudne Folk“ (1888),
„Under aaben Himmel“ (1891), „Myrrha“, to Fortællinger (1892),
„Peter Jensen, et Afsnit af en Udviklingshistorie“ (1893) og „Don Juans
Efteraar“, Fortælling (1895). Der lyser sikker Iagttagelse og varmhjærtet
Medfølelse ud af disse Skildringer. Paa dramatisk Omraade har A. E. Betzonich
skrevet „Stor i Skrøbelighed“, Lystspil i l Akt (1897) og „Guldkareten“,
Skuespil i l Akt (1898), der begge har gjort ikke ringe Lykke ved deres
Opførelse paa det kgl. Teater. – Bertel Elmgaard (f. 1861, d. 1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
