Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Johannes Jørgensen
- Sophus Claussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Den hedenske Morgen, naar Sjælen hvælver
sin Himmel over en frugtbar Jord ...
Den christne Aften, naar Hjærtet skælver,
en Stjærne mod Nat, og kun Gud er stor.
Der er Sollys i mit Sind –
jeg ser de fjærne Bjærge blaane.
Der er det milde Maaneskin,
hvorunder alle Farver graane.
Der er to Stemmer, som stadigt strider.
Der er to Lys, hvoraf intet vil slukkes.
Der er Begær, som i Liv vil dukkes,
og Længsel at lide med Gud, som lider.
Der er en Sjæl, som knæler ned
paa Kirkesten for Korsets Fod
og søger Frelse, søger Fred
i Ydmyghed ved Bøn og Bod.
Og der er En, hvis Længsels Blomst
bag Horisontens Bjærge groer,
og som paa Livets Fylde troer
og paa sin Lykkes Atterkomst.
Den hedenske Morgen, naar Sjælen hvælver
sin Himmel over en frugtbar Jord ...
Den christne Aften, naar Hjærtet skælver,
en Stjærne mod Nat, og kun Gud er stor ...“
Johannes Jørgensen har senere udgivet bl. a. „Vor Frue af
Danmark“ (1900), „En Apostel“ (s. A.), „Romersk Mosaik“ (1901),
„Romerske Helgenbilleder“ (1902), „Den hellige Ild“ (s. A.),
„Pilgrimsbogen“ (1903), „Græs“, Fortællinger (1904) og „Lyrik“, udvalgte
Ungdomsdigte (s. A.). I Størsteparten af disse Arbejder er, som Titlerne antyder,
religiøse Motiver blevne de overvejende, og det er i det hele ikke let at
afgjøre, hvor meget og hvor ofte Digteren har maattet træde i Skygge for
den troende Katholik. Men Johannes Jørgensens Stil og Sprogkunst er altid
saa betydelig, at det er en Nydelse at læse ham, ogsaa naar han bevæger
sig udenfor det egentlige poetiske Omraade.
Det er blevet almindeligt at nævne Sophus Claussen i Sammenhæng
med Stuckenberg og Jørgensen; de tre udgjorde et Venne- og Digterforbund,
og da Johannes Jørgensen i Begyndelsen af Halvfemserne stiftede de unge
Poeters Tidsskrift „Taarnet“, var Soph. Claussen en af de ivrigste og
virksomste Medarbejdere ved det unge literære Foretagende, men forøvrigt i
Naturel og i sine Evners Art vidt forskjellig fra de to ovennævnte Digtere.
Sophus Claussen er født paa Langeland den 12te September 1865 og
Søn af Politikeren, Folkethingsmand Rasmus Claussen. Han blev Student
1884 og opholdt sig nogle Aar i Kjøbenhavn, forinden han begyndte paa
journalistisk Virksomhed i Provinsen. Han er nu Medejer af „Lolland-Falsters
Folketidende“. 1887 debuterede han i Literaturen med Digtsamlingen
„Naturbørn“, en Titel, der for saa vidt ingenlunde er misvisende, som Størsteparten
af Samlingen omfatter højst viltre og løsslupne Skabninger, polemiske og
erotiske Digte mellem hinanden, ikke uden Friskhed, men kun lidet betydelige.
I de følgende Arbejder spores imidlertid en hurtig og iøjnefaldende
Fremgang; de rummer en sund Frejdighed og Livsglæde, der vel nok kan
forekomme noget utøjlet, men som dog øjensynligt er udsprungen fra en aaben
og umiddelbar Modtagelighed for alle Indtryk. 1894 udkom Prosafortællingen
„Unge Bander“ med det lyriske Forspil „Frøken Regnvejr“, og 1895
en ny Fortælling, „Kitty“, hvori Emnet ligesom i det foregaaende
novellistiske Arbejde er hentet fra en lille dansk Kjøbstad – et Milieu, som
Forf. ved at behandle med særegen Ynde. 1896 udkom de to Rejseskildringer
„Antonius i Paris“ og „Valfart“ – den sidste med Motiv fra en
italiensk Rejse –, 1898 Skuespillet „Arbejdersken“ og 1899 en ny
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0779.html
