- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:674

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sophus Claussen - Sophus Michaëlis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtsamling „Pilefløjter“, der synes at betegne den foreløbige Kulmination i
Sophus Claussens Digtning. Samlingen indeholder Poesier, der har ægte
dansk Tone i Lune og Stemning, og der er en Naturglæde, som virker
tiltalende ved sin Ægthed. Senere har Soph. Claussen udgivet bl. a. en
Samling Prosanoveller under Fællestitlen „Mellem to Kyster“ (1899), „Junker
Firkløver
“, Fortælling (1900), „Trefoden“, et aristofanisk Digt (1901)
og „Djævlerier“, Digte (1904). I denne Digtsamling er Emnerne
mangeartede og afvexlende, men Udarbejdelsen gjør nu og da et fragmentarisk,
ligesom ufærdigt og springende Indtryk. De bedste af Samlingens Stykker
er Digtene „Grave“ – helliget Mindet om Bellmann og Heinrich Heine –
og „Dansk Foraar“:

„Naturen, min Elskerinde
har taget sit Forklæde paa,
sit Forklæde af Anemoner,
slængt over Kjolens Graa!

Naturen, min Elskerinde
er bleven saa formiddagsklædt
med grønne Buketter ved Bæltet.
Nu er jeg ilde stedt ...

Jeg sidder atter i Lunden
paa Bænkens frønnede Træ
og stirrer henad en Gangsti
med Hænderne under mit Knæ;

jeg attraar de spirende Urter
og trækker dog Vejret saa frit,
hænger ved dette Klæde
af Grønt broderet med Hvidt.

Naturen, min kyske Veninde
skænker mig Sol og Læ
og alle Slags friske Farver
broderede ved hendes Knæ.

Men blir det mit Hjærte for broget,
saa slaar der en Nattergal
i Haven, til Tegn og til Trøst: – at
en anden er ligesaa gal.

Naturen, min unge Moder
har rakt mig sit Forklædes Flig.
Og endt er Dæmonernes Hærværk.
Jeg er i mit Himmerig.“


illustration placeholder
Sophus Michaëlis.


Næppe saa umiddelbar i Temperament og Naturel, men med desto
større Kunstfærdighed og som en skjønhedsdyrkende, maalbevidst Kunstner
fremtræder Sophus Michaëlis, der er født 14de
Maj 1865 i Odense, blev Student 1884 og
1891 tog Skoleembedsexamen med Fransk som
Hovedfag, Latin og Tysk som Bifag. Foruden sine
sproglige Studier har Michaëlis tillige dyrket
Kunsthistorie og har vundet Anseelse som smagfuld og
fintmærkende Kunstkritiker. I Literaturen debuterede
han 1888 med en Samling „Digte“, der i en
snævrere, kunstforstandig Kreds strax slog til Lyd for
Forf.’s Navn, men ellers ikke vakte den
Opmærksomhed, de havde fortjent. Samlingen indeholder,
saavel af Natur- og Landskabstegninger som af
personlig Lyrik, Poesier af sjælden Modenhed og
støbt i en kunstnerisk Form, der fra første Færd
af røber Michaelis’ ualmindelige sproglige
Herredømme. Virtuositet er ikke det rette Navn for denne Evne; thi man har langt
snarere Fornemmelsen af, at Forfatteren er en langsomt og begejstret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0780.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free