Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6
ĭ ai; ŭ au; og naar der altsaa skrives med kun 3 Vocaltegn: a i u
(med Mulighed for a til at omfatte nu ubestemmelige Lydnuancer, f. Ex.
„guttural" og „palatal")*; da erholdes Former (f. Ex. bhaid-, se
bide; plādh-, se Flod; kăn-, se Hane; &c.), hvilke her benævnes „før-
germaniske" (außergermanische), og hvilke, ifølge deres tilstrækkeligt
rummelige, elastiske Construction, faae, som practiske Regnepenge, at
repræsentere de indoeuropæiske" („japhetiske") Sprog under Eet, som
etymologiskt Surrogat for det tabte, og ikke i videre Detaillerthed con-
struerlige, indoeuropæiske Ursprog, hvorfra Nordindisk, Iranisk, Græsk,
Latin, Celtisk, Germanisk, Slavisk have udgrenet sig. — Vi ville altsaa
atter her, og endnu mere end ved Urgermanisk, nøies med at construere
beskedent, og phonetisk grovt, og gaa af Veien for det altfor Proble-
matiske, og altfor Besværlige og Indviklede, i forbausende Grad phone-
tiskt Detaillerede. **
I „Førgermanisk" kunde Accent frit ligge paa andre Stavelser
end Rodstavelsen. Troligvis fremkaldte Compositionsleds Accenttab Vocal-
svækkelser, der nu ikke kunne bestemmes, men (etymologisk bekvemt)
maa henstaa indbefattede under de tre Vocaltegn, navnlig a. De euro-
pæiske Sprogs Afsvækkelser af a kunne tildels være Virkninger og Efter-
virkninger af vedkommende Compositionsleds (Stavelses) Nedsynken til
langvarig Accentløshed i førgermaniske Perioder, og føre, selvfølgeligt,
altid tilsidst tilbage til en endnu uafsvækket (ikke i Composition ind-
dragen) Form.
——————————
* Detailafvigelser, f. Ex. ifølge Tonløshed, eller i Consonantforbindelser
(stare: staa; piscis: Fisk) opregnes ikke her.
** I de moderneste („junggrammatische") Theorier („Videnskabens nyeste
Resultater") construeres et urindoeuropæiskt Grundsprog (bl. A. med e̅
som i Gotisk; ē og ō omtrent som i Græsk; og en Masse vocalløse
Stavelser, som: ge-gm-nt, se-zd-nt, bhndhtos, ntrnjo, gwmtiz, lngwhros),
hvormed vi her kunne undlade at forfærde Læsere. — Skulde Nogen, der
er dette Sprog mægtig, nedlade sig til at læse i denne Bog, faaer han,
ved „Førgermanisk", in mente forsyne Bogstaverne med Nummere: a0, a1,
a2, a3, a4, a5; &c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
