Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Anker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Anker (til Skib) i Germ. laant fra lat. aneora.
Anker (Maal), laant fra Nt.; Etym. übekjendt.
antvorde, gd. and-wordhe; Prcefixet nu germaniseret; wardhe (— Plt.
werden, warden) snarest af famme Rod som t. werden, d. vorde (s. d.); t.
(Gegen)wart, -wiirts?; got. Adj. »ncl->vertb-8, isl. unll-verll-r (vendt imod).
Appelsin, t.; plt. Appel (ht. Apfel); 2det Stytte anfees for at indeholde
Navnet China (efter Andre Messina).
Ar (i Sy. arr); staner, ifelge isl. orr, for germ. Zrur — ind. aruB (Saar);
cf. «j»-^i/«vo3 (brudt)? — Plt. Are er vel forvansket af Nare, Narwe (— ht.
Narbe), isaafald uvedkommende.
Arbeide, Laan af t. Arbeit, hvortil Tilfvarende findes i evrige g.germ.
Sprog, og i Sy. endnu arlvollo (gd. 3Ervede). Rod. germ. arb, fergerm. arblr
(cf. under Alf); 2det Led ikke sikkert oplyst.
arg, almengerm.; ikke videre oplyst sda fergerm. Form bliver arzlr-,
mindes man dels om «^^ec», dels om ao^«<l,^. — arrig: phonetist Udvidelse
(som Sorrig af Sorg). — Derivatum: cergre, Laan af t. iirgern (af Comparativ
arger).
Arilds-Tid; gd. Ar-eld(e) 3Ereld(e); og snarest Sammentrcekning til eet
Ord af et end celdre *Aar Ulde- o: Subst. Aar (cf. aarle) (isl. ar) Begyndelfe
-s- Gen. Pl. (Gram. § 177. e.) Alde, af Ald. nu Old (Tid): Tiders Ophav.
en Ark, germ. Laan af lat. area (Kasse).
et Ark, Laan af lat. areuB (Bue).
Arm; almgerm.; gjenfindes f. Ex. i lat. arm-u8 (Skulder; Rod Zr?). —
Armbryst s-brestj, Laan af t. Armbrust, Omfortoltning af areubaliBta. —Erme:
omlydende Derivatum (har altsaa engang havt Sufix -i-).
arm, almengerm. (Rod ar?). Armod er Laan af plt. Arm-oot.
Arne, gd. *Aren, — isl. ar-in-n (Ildsted), gt. Ar-in (Terstegulv). Rod
som i lat. ara, area (hvilke Nogle dog fordele paa 2 Redder).
Arpe?; „uden Tvivl et halverer Ord: Erbgrind" (V. S. O.). sMan
lunde i T. tcente sig Misforstaaelse af et plt. Erp; men et faadant findes ikke
hos Lubbenj.
Art, arte, artig; Laan af t. Art <be, der er af uvis Etym. Maaste
Laan af lat. ars: art-i3, hvormed dog holl. aar<l, plt. arden, ardich stemme stet.
Germ. ar-cl- (Pleining, Pleieland) synes her for fjernt i Betydning (om
maaste: Pleieland: Land af rette Beskaffenhet»: rette Slags: Slags?)
Arv, almengerm. (t. Erbe, med Omlyd). Rod arb, fergerm. arbb, forn i
oo<p-uvoc, lat. orb-uB.
Arve (Plante), gjenfindes i Nst. og Osv. Vel af lat. arvum (Pleieland):
l>nlil:a1Ii8 arvenBlB.
ase; cf. nst. As (Storm, Tummel), afa (storme, stoie), „stcertt" Vb. asa oos
(bruse op; s. Os). Plt. asen (rode i Snans) kunde vcere det samme Ord; dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
