Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Baad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
Baad, gd. Baat; germ. bait- (Aflydsform i Rætten bit- bait- bit-, førgerm.
bhaid- bblcl-, spalte, bide; altsaa egtl. spaltet Træstamme ?), som sees as isl. beit
(Sideform til bát-r), og af A. S. bZt. e. boat. Nt. Boot (i Ht. laant fra Nt.)
seer ud som laant fra E. I Romanist (f. Ex. bat- eau) er laant fra Germ.
(Nogle ville mistoenke Ordet for at være ugermanistt).
bllade, nu Adv., i Gd. Talord med Betydn. ’begge’ (s. d.); Z i Nordisk
kommer her as celdre ai, ifolge t. beide (e. botb, i G. E. batbe; mulig laant
fra Danst?). Dentalen er Suffix, ifolge got. bajotb-3 og, uden Suffix, bai
(Ac. bauB, Neutr. ba), A. S. b» (hvormed synes at falde fammen 2den Stavelse
i au’^,«, lat. arn-bo, Ho.?).
Bande, at baade, maa, ifolge sit aa, vcere Laan af nt. Bate, baten (ud
tales med aabent o). Et gd. Bate, bate med Lyd a (forn nst. Bate, bata),
hvilket i Skrift ikke kunde stjelnes fra det laante, vilde nu hedde Bade, at
bade; Tydelighed har vel altfaa hjulpet den laante Form frem (hvilket Henfyn
ikke gjelder i Sy., hvor Form med a: bata, ligeledes nu bruges). Rod bZt,
som i bedre.
Naak(e), Laan af nt. Bak(e), frisist Form, opr. Baken. Germ. bauk-n
-(Tegn); deraf regelmcessigt ght. Bouchen, a. f. beaeen (e. neaeon, hvoraf to
beekon), celdste nt. Bookan. Isl. bakn har mod Regelen a af au. Se Baun.
Bllal. Findes ogfaa i A. S.: bZel. Seer ud forn et germ. *bZI, fer
germ. bdal; -l kunde vcere Suffix scf.
9?«lv«?l. Kunde ogsaa tcenkes con
traheret af et germ. *babal, fergerm. bdakal; cf. lat. laeula, Demin. af lax.
Baand, gd. Band; fe binde.
Baar(e). Germ. Rodform bZr-. Se bcere.
BaaS (Mase.), forn t. Banfe (Fem.), af germ. Stamme banB. Der
citeres et ind. bn^a- (Stald), hvori -n- vel er elideret.
bable sbavle^, vidtudbredt Onomatopoieticon.
Bad, Germ. bZtti-; -tli Suffix? Nogle tro at gjenfinde Roden i t. biihen
(varme, riste; -h- kun orthographistt)? — Bndstjcer omfortolket af Bartfcherer
(fordi man fordum kunde faa Barber ved Badehuse).
Bag, gd. Bak. — Bagbord: som Styrmand, ved Stibes fordums Ind
retning, vendte Ryggen mod. — vaglcends, opr. -loengs. — bagvaske: Plt.
waschen i Bet. snakke; Bakwascher.
båge, gd. bake, almengerm. (bZK- bok-). Forgerm. bbaZ-; cf.
(med
Aflyd 2). — Temmelig forceldet Derivatum: Boegt. Se baxe.
Bai (Bugt), gjennem T. fra Romanist: fr. baie, famt lat. (og it.) b»ia.
Cf. Lai«e.
Bai (Tei), af fr. bai, af lat. bacliuB (redbrun).
bak (brafe b.), at bakke; laant fra E. (back — bag).
Bak (Skibsdel), hos os laant fra Nt.; uvis Oprindelse (celtist?)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
