Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
bar; Adv. bare; Vb. at bare; -r menes (ifolge et slavist Ord: bo3u bar
sodet) at vcere forgerm. 8.
-bar, Suffix, af Rod tit bcere (opr. Rodform dZr) (cf. lat. lruzi-ler:
frugtbar); laant fra T. — Indeholdes ogsaa i aabenbar, ifelge Qvantiteten i
ght. offenbaar, -bcicire (ellers havde Adj. bar her vceret tcenkeligt).
Barbeer, gjennem T. af fr. barbier, sent lat. barbariuB, af barba.
Barde-r (Hvalb.), egtl. Pl. Skjceg, holl. Pl. baarclen (hvoraf i Ht. er
lavet et Fem. Barte).
Bark (paa Trce); indfodt; seer ud som Aflyd til Birk; maaste opr.
Birkebark? man anforer et ind. blrurza, en Birkeart, og dens Bark.
Bark (Fartoi); i Germ. laant fra Romanist (barea).
Herkomst neppe
sikker; «climin. ot bariB (ProvertiuB):
ot Kzvotian orizin, l^ovtie bari,
a boat».
Barm, findes i adskillige germ. Sprog; -m sikkert Suffix; altsaa Rod
som i bcere.
barmhjertig, forbarme, Laan as Plt. barmhertich, vorbarmen; henfores
af Nogle til Barm; men da de i T. ere oversatte fra miBerieorB, miBereri,
maa de indeholde arm <miBer) med Prcefix be-.
Barn; -n Suffix, af bcere, Rodform bZr-.
Barre, gjennem T. fra fr. barre, der maaste er celtist.
Barsel, gd. Barns-Bl (Gilde).
barst, fra T.; -st (eller -t) Suffix; Rod kunde pasfe til den i bar, i
boere, i gd. bcerie (staa). Maaste egtl.: villig til at staa? el.: som man staaer
sig paa? Ogsaa kunde toenkes Paa Bark? thi Nst. har et berkjen: „smagende
af Bark, haard, ter, barst".
Bart (Bakkenb.), tydst. Germ. bZrcl-; fergerm. bbZrllli-, i Latin omsat
til bnrba (cf. verbum med b af clb, nemlig Eet med: Ord, Wort) med Iste
Aspiration opgiven.
BaS (Stemme), romanist, fr. ba3, it. basBo.
Bas (i spille B.) af nt. Baas (Herre; vel egtl. Onkel, Fetter); ogfaa
laant i Nst.
baste, Bast? Iterativ af et
(sy. bl»8a varme, staa); eller af
(staa, se Bane)? eller omsat af baxe? Nst. har basa, basta, baxa i lignende Bet.
BaSse (Vjorn, Vildsvin), gd. *Varse; nst. Verse, Besse (hvoraf i Ny
boder: Sobisse?); vist med Iterativsuffix af bcerie (staa) (cf. Bamfe; Bjornen
baster; Vildsvinet stoder).
Bast; almengerm.; Suffix -t? -st? I Ght., med Aflyd, Buost (Bast
strik; vilde i Gd. hedt Boost). Ikke oplyst videre; moerk dog: «^.. 8. bleBt. a limetree.
’vvbenee b«Bt i 8macle».
batte, Laan af t. batten (dette antog Grimm for afledt af famme Rod
forn isl. bo«l, Strid. Mon ikke fnarere laant fra fr. battre?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
