Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Rod som i Tal. — betragte af t. betrachten (betcente); vist laant fra lat.
traetare. — betuttet? gd. tutte (ruste) kunde have anlaget be-? Eller Lnnn fra
Nt.?: i Holl. findes beteutercl (forvirret); med nfvigende Forlyd: Plt. vorduttet,
ht. vertutzt (nu verdutzt). — bevaagen nf ptt. bewogen (ht. gewogen, inclineret;
nf wiegen). — bevcege af t. bewegen („stcertt", Eet med wiegen, veie, og„fvagt");
i Bet. ’formåa til’ Gjengivelse bande af bewegen og, ifolge fy. bevelca, af plt.
beweeken (erweichen, zu Etroas bewegen).
Bed, ikke Fortscettelse af celdre d. Bced (Leie, Dyne; Mase.. forn isl.
becl-r), men Laan af: plt. Bedde, holl. be<l, ht. fpaltet til Beet og Vett. Germ.
bZll-, fergerm. blrZllb- shvorfor Nogle toente paa lat. to<lio gravers.
Bede (Dyr) (sy. Dial. bete), og at bede (gilde). Vbt. antages at vcere
— nst. beita (se bede. jage), Cansativ til biita, man er vel deriveret af Sub
stantivet. Deriv. altfaa uvis.
Bede (Robbede) gjennem T. af lat. beta.
bede, gd. bidie (bedie) bad baade beden; fy. be<lja. Almengerm. Germ.:
b— ll: belt-(ij bZll- bZll-; Forgerm. btiZclb- blrZllb-: cf. «-c?«>>.c"’ (Iste Aspiration
opgiven), 5?«>>.03. c?0^.03 (Trang),
(begjoere), ind. bZllb- Plage, besvoere
(Iste Asp. opgiven). sNu gjllngs Henforelse til i?ke^« er falst^s.
bede (jage) Dyr, gd. beete, Caufativ til gd. biite (bide) (lade Hund,
Vaaben bide Dyr?); forhen ogsaa bede Kvceg paa Groes (lade K. bide). Maaste
er ’bede ved Kro’ samme Ord (lade Hest bide, oede); dog passer her ogsaa et
gd. beede (— nst. beida-st), (forsinke, fortove, foruleilige, anmode), Caufativ til
gd. biide ?: bie.
Beding, Laan af nt. Bedding af Bed(de); se Ved. — Beding ombord
(e. bittB) er vel et andet Ord?: "Bxved. betinz, >vbenee beting-bult, van. Beding;
orig. UB6ll on iancl lor tetberin^ noi’BeB .. lrom beta, to va3ture, bait ..».
bedre, bedst, gd. betre, best; almengerm.; germ. Rod bZt (fergerm. btlsll);
Omlyd som i yngre, storre. Se Baade, Bod.
Bcg, gjennem T. (nt. Pek, ht. Pech; tydst P af os opfattet forn B; i
jydst Dial. dog tildels P) fra Lat.: pix; Rod vel pi; cf. Mu3.
begge, gd. beggie; oprindelig en Genitiv af Rodform bai, fungerende
istedetfor den ved baade (s. d.) manglende Genitiv; tidlig gaaet over til nt
bruges som Adjectiv (-gg- er en phonetist Udvcext).
beidse el. beitse er ht. beizen, Cnusntiv til deisten, nltsna — gd. beete,
isl. beita.
beile, gd. bedle; Iterativ til bede. Se betle.
Belte (ght. Balz) maa vcere germanistt Laan fra Latin: balteu3 (der felv
er mistoenkt for at vcere Laan). — Belt maa vcere Variation deraf.
Ben; almengerm; germ. nain-; Bet. Knokkel er vel den celdre. Übekjendt
udenfor Germ.
Bengel, tydst; betyder opr. en Prygl (cf. under banke).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
