Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - besk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
sßersert, literairt Laan fra Isl.; betyder troligvis Bjernestindsserk.j
best (cc); Rodform germ. bait- (af bu-, bide) med Suffix enten -K (saa
at t, blev til 3) eller -Bk.
Bestoit. -stuit, er holl. b6Bebuit af fr. biBeuit (biB eoetuB).
Bet (cc) af fr. bete af lat. beBtia.
betle, Laan af ht. betteln, Iterativ til bitten. Se beile.
Bi. Germ. Grundform uvis; kunde efter isl. by, A. S. beo, fynes at
vcere bin el. lign. (t. Biene maa indeholde et Suffix). Nogle tcente paa en fer
germ. Rod btii (bceve, frygte; den Bcevende, Surrende?).
bi, Laan af t. bi (i Ht. nu bei). (Minder om sidste Led i ««y,<, lat.
limbi-?!. Se be-. — bivaane: t. wohnen; germ. Rodform nun; kunde staa i
Aflydsforhold til vvZn (cf. vant).
Bibel, Fem. Sing. af opr. Neutr. Pl.
bide, gd. biite beet bite biten, — nst., sy., biita; almengerm. Germ. Rod
b—t: bit- balt- bit-: forgerm. bb — cl (bllaicl- blUlt-) gjenfindes i lat. li-u-11-o
lllt-i, ind. Perf. bi-blrecl-a (har klovet; e ?: ai). — en Bid, gd. (som i Nst. og
Sy.) *Biit, Mase. (desforndeu kunde hermed congruere apocoperet Form af
-en Bidde
nst. Bite, isl. biti). — et Bid, gd. (som i Nst. og Isl.) *Bit
(sy. nu bett). — Bidsel, gd. strevet Bezcel ?:
(som i Sy.)
nst.Beitsl,
Beisl (germ. Rodform bait-). — Billing I: Bidling. — Se best, bitter.
bie, gd. biide beed bide biden, — nst., fy. , biida, e. bilte, hvis „stcerke"
Preet. bo«1e (A. S. bZ«I) endnu forefalder. Germ. Rod b— <l: bill- baict- bilt-;
forgerm. bli— clb, gjenfindes vistnok i lat. liclo (stoler paa) og (med Iste Afpiration
opgiven) i
!?«l?o,i>« «F?,^ov (hvile 0: stole paa; causativt: overtale He.).
Germanistt Caufativ er isl. beiela, sy. becla-8, anmode (egtl. standse?).
Bil (Vxe), vel, med sy. bil». Laan af ptt. Biil(e),
holl. biU, ht. Beil,
ght. Biihel; altsaa germ. Rod tub. <E. bitt maatte, hvis det skulde vcere det
samme Ord, indeholde Assimilation af bl; det maa vel vcere — ht. Bille, ght.
Bill, Hakke, der maaste ikke er i Slegt med Beil).
Bild (Huggejern) (Vb.: bilde)
isl. bilcl-r (Pil), nst. Bild el. Bill
(Aareladningsjern). sy. plog-bill (forhen -bil<l). Etymologi uoplyst; bestegtet
med uysncevnte t. Bill(e)?
bilde ind, afbilde, Laan af t. bilden, fe Billede (e. builll er übestegtet).
Bille (Insect)?; maaste
e. beetle, der i A. S. stal findes strevet
bileia, som af bitan, bide, skjent det nu er enslydende med beetle, Hammer,
af beat staa.
Billed(e), Laan af t. Bild, gt. Bilidi, der er uoplyst (man veed ikke
engang, om det indeholder Prcefixet bi-).
billig, Laan af t. billig, forhen billich (ptt. billik, ogfaa bildelik) (cf.
Unbill, forhen Unbilde, Uret). Etymologi übekjendt. (Efter Nogle stammende
fra Celtist).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
