Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bro ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
for Derivatum af Brett. Imidlertid betyder nst. Briik, Brike det Samme
som gjennem normannisk Fransk ind i T.?j. Cf. Brit?
Bro, som i Sy.; nst. Brn. Mangler i T. Forgerm. bbr— ; et gallist
bliva citeres. Se Brygge, Bryn.
Broder; germ. (og got.) bru-tbar >i Ht. Bruder). Forgerm. (og ind.) btrrZ
tar-: lat. lrater, osv.
Brodd; ligl. nst., sy.; a. s. brorcl, ghl. Brort. Germ. brosll-, med Aflyd
til Bredd. — Deriv.: en Brodde (se Molb.) –- nst. Brodde.
„brodne Kar", norstagtigt for brndne. — Brodso ligl. for Brudd- (sy.
bruttBjo).
Brog; gd. Vrook, som i Nst., Sy., Plt.. A. S. (e. breeebe3 as a. s. Pl.
bree); holl. bi-oelc, ht. Bruch. Germ. brok kunde have Aflyd til brette (s. d.);
Bet. gjennembrudt, el. spaltet, kunde passe. Imidlertid kan Ordet vcere laant
gjennem Lat. fra Celtist: brZcn (bracca); ialtfald er, ifolge ens t, laant til een
af Siderne (Lyddistance mellem et „dybt" Z og det germ., fra Z stammende, u
tan i fjern Tid have vocret übetydelig; det urgerm. Z var vel forn oftest pala
talt, „hoit", hvorfor et fremmed Z let kunde omscettes til u).
droget, gd. brootet; i Sy. nu fortroengt af brukig. Germ. brok- vilde
kunne vcere bestegtet med brekke (f. foreg.), og Bet. brudt passer. Ligl. her
opstaaer dog Mistanke om Laan fra Celtist: se under Brok (Grcevling).
Brok (beriiia), som sy. braek, er Laan fra T.: plt. Brot(e), holl. breuk,
ht. Bruch (kort u). med opr. (germ.) kort Vocal. Herer til breken, brechen.
Brok (Grcevling), fra E. (broek), og besynderligvis vel directe; er i E.
laant fra Celtist: »^elBd ancl <I!oruiBb brocb .. . trom b<3 >vlrite-Btreakecl laee;
el. LaellBb broeaeb, . . >VelBb breeb, 3veelllecl".
Brokfugl, Laan af nt. Braat- el. Brotvogel; ht. Vraachvogel; som en der
let treffes paa Ploiejord <s. Bratmark).
Brokke (brotte); Laan af t. Brocke(n), af brechen, med secundair Fordobling;
Got. har Fem, za-bruka (uden Fordobling).
Brombcrr (Srambcer hores vel nu sj.), Laan fr. T.: ptt. og ht. Vraam
og Brombe ere; gt. Braame (Tornebusi); cf. e. bramble. Med anden Aflyds
vocal a. s. br«’m, e. broom. Forgerm. bbr— m; cf. fr. lr»mboiBe (Hindbcer)?
broute el. braute, kan kun vcere lavet af plt. Baraat, Braat (Stads, Larm,
Uvcefen), felv utvivlfomt af lat. avvaraluB (Beredelser, Ophcevelser) (cf. Gram.
en Brulu)d, germ. briicl- <-c! vist Suffix) (efter Reglerne: holl. bruicl, ht.
Braut; i A. S. omlydt: br>ll, e. bricle); fjernere Etymologi hoist omtvistet;
Grundbetydning uvis (Svigerdatter celdre, neppe celdste, Bet.); laant i Fr.:
bru. — Brudgom: gammelt Subst. Gome (Gume); fergerm. zn—rn-, lat. bomo.
(I E. fordreiet til -zroom). — Se Bryllup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
