Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
et Brud(d), gd. Brut; ogsaa Brot som i Nst. og Sy. (sy. nu brolt); Rod
som i bryde; Rodform brut.
en Brud(d) (Vcesel)?
Brug. bruge; Laan af Ptt. Bruuk, bruuken (holl. bruik, ht. Brauch; e
brook, fiude sig i, kunde ventes med ou>. Germ. bruk-; fergerm. bdruz-, gjen^
findes i lat. lruBeB, t’ruetus, truor (af truuvor) osv.
brumme; mulig laant fra T. ; da Fordoblingen af m (ifelge et gt. Bremen)
er fecnndair, kan Roden vcere som i lat. lromere (cf. under Bremfe). I Gt.
haves et „stcertt" Vb. brimmen. („Sidde i Brummen" er lavet af t. brummen
i Bet. sidde arresteret).
brun; germ. brun- (altsaa holl. brum, ht. brann, e. brown); forgerm.
bbrun-; cf. «pav,^ (Tudse); -n vist et Suffix: cf. ind. redupliceret ba-bbru-8
(rodbruu). I Romanist er Ordet laant fra Germanist.
Brunst, tydst. af brennen; vexler i T. med Brunft. af brummen (Brelen i
Parringstiden).
bruse, vist Laan fra T.: ptt. og ght. bruufen (altsaa nht. brausen, holl.
brugen); Etymologi uoplyst. (E. nruiBe, kvceste, er vel af fr. briBer, der efter
Nogle er celtist).
Brust, som sy. broBll, as et fordums Wriust — nst. Vriofl. I Ght. findes
et Bruusche (Bule; nu Brausche), der muligvis horer herhen; Rod kunde maaste
seges i bryde? (det Brydelige, f. Ex. med Toenderne). Cf. Plt. broofch (zer
brechlich).
bryde, gd. bryyte broot brute bruten (som sy. brvta), y as celdre iv, nst.
io: briota. Tabt i T. Germ. briut- braut- brut-. Fergerm. bbrauct- btrrull-;
congruerer med Rod i lraucl-are (bedrage); imidlertid tan lat. t ogsaa slaa for
opr. clb. — Deriv.: Brande, nu tun literairt, — nst. Brote (Hob nedhuggede
Trceer), Rodform brut.
bryde (Plage, bekymre) med sy. brvlla, bry, Laan af ptt. bruuden (iiil) (opr.
stuprare?); har i D. laant Ipf. bred fra foreg.
brygge, gd.
Derivatum af hos os tabt Rodverbum: plt. bruwen,
nht. branen, a. s. breoxvan (e. brew). Fergerm. blir — ; cf. lat. «lelrutum (kogt
Most).
Brygge, gd.
med pit. Brugge (it), ht. Britcke, e. briclze, Deriva
tum af, hos os bevaret, i T. tabt, Simplex Bro (f. d.>.
Bryllup 3: Brudlob (fingeret Flugt og Tilfangetagelse); isl. bru6-Klaun;
ght. Bruut-Louf-t.
Bryn, opr. Pl. Bryyn-n (»: Bryyn-r, assimileret) as Fem. Sing.
der endnu haves i Nst.; uden Suffix -n: a. f. bru, nu e. brow. Fergerm. (og
ind.) bbru-: o-</>4»v-3 (lat. lronß lronti3? af bbru-want-?). — Gd. Bråa (Aien
laag), — ght. Braawa, nu Braue (der bruges om Bryn), a. f. brsaw, seer ud
forn Astydsform; men da i Got. findes et Ntr. brZbw Blink, kunne de vcere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
