Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Byg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
bkiillk-; med Iste Aspiration opgiven: ind. biillti- (agte paa He); «.clv^.o/l^v,
?7evF-<i,l«l (forherer). — Bud: Rodform bucl-.
Byg(g), som i Nst.; gd. Bingg som i Sy. Da A. S. har deoxv (Korn),
er gg phonetist Tilvcext. Fjernere Etymologi uvis.
byge, Byg (Ludvasi), med sy. bvka, af ptt. buuken (iiii) — ht. bauchen (e.
nu buek). Ogfaa i Romanist: it. buearo, fr. buer (af bulzuer). Altsaa Laan
fra en af Siderne; Uenighed, om fra el. til Romanist.
Byge (Regn He); g tilsal; forhen Bye, der, med fy. dv, nst. Bya, Beye,
plt. Boie, Boe (mangler hos Lilbben), er Laan af holl. dui(e). I Holl. er til
Etymon forestaaet it. bujo (merk).
bygge, gd. byggie; af bo (bu), med foran Suffix -i- (-j-) tilvoxet -gg
sat tcenke enten som bu-zz-i-a, el. som bi-FZ-^v-i-», dette da af Rodform diuj.
Cf. brygge. — Deriv.: Bygd.
Byld, maaste for *Vylg-d?, se bullen, som det iallfall) maa felges med.
Bylt, med fy. bylte, Laan af ptt. Butte (it), der vel er Eet med ht. Bitlz,
nu Pilz, af lat. doletu3 (?: /Z^l^c) Svamp, egtl. Klump (bolu3:
Byrd (fordum ogsaa Bur-d), og Byrde, Derivata til bcere, Rodform
biir- bur-.
Bytte?; fordum, forn i de andre Sprog, med lun eet t (Fordobling ferst
i Vb.: Gram. § 92; 102 e.). Er maaste (stjendt formelt Tegn paa Laan
mangler) meget tidlig fra Ptt. trcengt ind i D., Sy., Nst.? Er meget tidlig
fra Plt. trcengt ind i Ht. (: ikke st, men t); senere i Holl. (buit), og i E.
(bootv; adjectivist Form?), ogsaa i Fr. (butin; adjectivist Form?). I Ptt. be
tyder Bunte (tilt), og i Ht. Biute (nu Beute): l. afdelt Bagertrug (celdste be
dårede Bet.?), og Skovbistok (fordi den indeholder fordelt Stof); 2. Krigsbytte
(fordi det lcegges i regelmcessigt fordelte Smaapartier) ; i Ptt. tillige: 3. Vex
ling, Ombytning (yngste Betydning?). — Tydste Lingvister henfere Bet. 1 til
anden Rod med formentligt germ. cl, overfeende, at Plt. har t ogsaa i denne
Vet. — Rod germ. biut- baut- but-, but-, som i nst. bitta, bauta, e. beat (hugge).
sHavde Beute voeret opr. ht., og laant i de andre Sprog, da blev Roden b— cl).
— Vb. ptt. bunten (hos os nu bytte) er Denominativ af Subst. Buute. —
er ht. Bentet, ptt. Bnudetj.
Bceger, hos os ncermest fra Ptt. Beker; i Germ. fra lat. baear, biearlum,
(it. bicediere); vel ligl. laant i Latin, uvist, hvorfra. Sy. har nu bazare med
3, vel ved danst Paavirkning.
Bceg-t fe båge.
Bcek. Ht. Bach ndviser germ. Form bZK-; nt. Beke samme med astedende
germ. -i- (derfor Omlyd). I D., Sy., Nst. har foran -i- !>j-) udviklet sig For
dobling: Bekk. Ikke paalideligt paavist udenfor Germ.
Boekken (bedre med e), af t. Vecken; dette af barb. Latin baeeinum (fr.
bazzm). bacca, af nbekjendt Herkomst; cf. Bakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
