Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - drunte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
drunte, drynte; findes ogsaa i sy. Dial. og i Nst.; synes at here til
drynja (drene), da baade drynta og drynja i Nst. tuuue betyde: tale dvask,
ikke gide lukke Munden rigtig op.
dryppe, forhen drybe; gd. dryype droop drupe drupen, og droope (..svagt");
se Gram. § 92, og cf. ptt. drnppen (ii?). Germ. clriun- clrauv- «trun- (altsaa
ht. triefen); fergerm. clbraub- llbrub- ikke fundet. Det „svage" gd. dreepe er
germ. «lraun-i-an; (men plt. druppen germ. «lruv-i-an?). Andre Derivata:
Draabe, Drebel, Drev <s. d.).
drysse, gd. "drysie (nst. drysia druste); „stcerkt" Vb. er bevaret i Got.:
llriuBan (falde), og i A. S.: »Ireo3an. Germ. 6riuB- llraus- ltruB-; „svagt":
germ. <lrus-i-an. Forgerm. llbraus- <1br1,5- neppe fundet.
drcr(e)? Laan af gt. dracihen, draiiien (dufte)? germ. tbrZd-.
drcebe; gd. drepe drap draape drepen (): treffe, dede), stemmende med
Nabosprog; ht. treffen (laant til os: treffe). Germ. clr—p: cll-ep- «lrZp- «lrZz»-;
fergerm. llbr— b ikte fuudet. — Drab, gd. Draap (som i Nst. og Sy.), Rod
form clrZN’. — drabelig, Laan af Plt. draplik, mindre god Form for dreplik,
ht. trefflich, hvoraf vort fortreffelig.
Drceg(g). med fy. llrazz. Laan af nt. Dregge, Dragge; maaste opr. fra E
llraz (besl. med «trav).
drcegtig, Drcet. se drage.
drceve?; forhen gjerne strevet drcebe; desuden findes drcege. Om 1, 2
eller 3 Ord? Hvis 1, da er vel drcege blevet til drceve, og dette ucorrect
strevet drcebe (cf. Kjcebe); drcege kunde vcere plt. dregen (for dragen)? eller
frit extraheret af t. trcige (tydst t af os da hort forn d)? Hvis drceve er et
separat Ord, kunde det minde om Drav? (tyktflydende). Maatte tunne flyde
sammen med ’drcebe med Snak’; drcebe (stode) kunde muligen selv have be
tegnet stamme?
Drsbel; gd. Dryypel som i Nst.; horer til dryppe, Rodform «lriuv- med
Omlyd.
drsfte? gd.
Nst. har dryfta (Korn), samt drypsa, dette ialtfald af
Roden i driupa, dryppe. Imidlertid har D.: drifte Korn; og r kan gjere i
til y, e. Sy. Dial.: drefta.
drsi; gd. dryyg, som i Sy., tildels i Nst.; gnst. driug; med gd. Vb.
dryygie, -de (udrette). Germ. „stcerkt" Vb. «triuzan betyder udrette og bedrage
(se Drot). Af Form clrauZ- kommer plt. droog(e), e. clrv (ter), og nst. Draug
(Spegelfe ?: overmcegtigt Vcesen). Rodens Grundbet. fast, stiv?
Drsm, drsmme, gd. Dreern, dreeme; germ. clraum-, «lraum-i-an: nst.
Dranm, dreyma; ht. Traum, trimmen. Germ. Rod ctrum- llraurn- er Lyd
betegnelse (obs. d. Drum, drumme, se Molbech); og i celdste Nt. betyder Droom,
i A. S. 6ream endnn: forvirret Larm, lubileren (Stemmer, Musik, Boeger
klang, Ho.). Ifelge mentale Tilstandes Analogi gil Betegnelsen over paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
