Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - dvask ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
dvast, vel af os dannet af det obs. dvas, der var Laan af plt. dwaas,
dwaasich (delirerende, vaasende, He.). Ght. Getwaas betydede Gespenst (opr.
Rodstegtstab med Dverg?).
Dvelg af Plt. Dwellich, af lat. lluilix. bilix tvelraadet (Omfcetning til T
ndebliver; dog omscettes i Ht. til Zwillich). Cf. Dreil.
Dverg; almengerm. (ght. Twerc, nu Zwerg; e. nu clxvart). Germ. clxv—rz-.
Forgerm. mulig med 3: clb>vZB3b-? szb Suffix? Cf.
<pe«3. Gud, ):
?^s.
dy sig, ?Om Sideform til duve ? (s. d.). Det gamle dyge (?: dylle)
vilde neppe miste g, da dette kom af k. Endnu mere uventet vilde vcere Bort
falden af gg: cf. jydst dygge sig, hvilket Ord kunde komme af et obs. dygg
(skikkelig): gjore sig artig. (Jydst doge kunde passe til ptt. doogen, se doie).
dyb; gd. diup, som i Sy. og Nst. Germ. cliuv- (: e. lleen, ptt. deep,
holl. «tien, ht. ties) «lauv- (se Daab, debe) «tun-. Fergerm. cllr—b-. —Se
under dyppe og Dnp.
Dyd se due.
Dyffel, holl. llullel, »rniB3elrien nåar vullel bij Antwerpen xoo Zenoemcl».
dygtig se due. dykke se dukke.
Dynd, gd. Dy-ende; as obs. Dy — sy., nst. Dy. Cf. isl. cljja (ryste).
Germ. «tu-. Forgerm. cllru- : ind. 6Ku- (ryste),
(bruse, bolge He.). Cf
nnder Dnun.
Dyne, af Duu. Germ. llun-i-Z(n)Dyne (Klit), Laan af nt. Dunne (uu), der antages for laant fra g. e. ctun,
nu cloxvn, der antages laant fra Cellist. (Ogsaa optaget i Fr.). Cf. Lug
dnn-um 0. l.
Dynge; sy. clunZa; nst. Dunge, Dyngia. Cf. denge, ding, dang, dnng?
Vetydningsudvikling kunde vcere fra Klang til Sted til Kast, Sammenkasten,
til Bunke? Specialiseret i e. clunz (Msdding, s. d.), ht. Dunger (D- for celdre
T-), samt i isl. clvnFja, ght. Tune: Kammer under Jorden med Modding over
(til Varme). — dyngvaad (forhen dung-), bengel med Vcede, eller vaad, saa
man tildenger Andet dermed.
dyppe. Ifelge sy. «toppa, nst. duppa, synes Dnp (s. d.) at vcere Stam
ordet (saa at ikke beheves et gd. *dyype el.
behandlet efter Gram.
8 92). A. s. «tvppan (e. clip), hl. tupfen, maa folge med.
dyr; almengerm.; germ. «tiur- (: ght. tiure, nu theuer; a. s. cleore). Aflyd
«tur- sees i ght. tuuren. nu (med ucorrect d) be-dauern. Forgerm. «lb—r (3?)
ikke fnndet. — Deriv.: dyrke.
Dyr; gd. Diur som i Sy. (ht. nn Thier). Germ. (og got.) <liu3-; -8Suffix?
dysse; er vel Laan af ptt. dussen (betciubt werden), bedussen (Vrem. W.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
