Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fersken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
Fersten. gjennem T. af lat. perBieum (persisk). — Fest: lat. leBtum.
Mel, laant fra T. („Identitiit mit Bibel". ?). — Fiber : lat. libra.
Fidel, Fedel, t. Former (ht. Fiedel, nt. Vedel); d. Form: Fidle. Oprindelse
nbekjendt. Om opr. laant fra el. til Germ., er omtvistet. I forste Fald maatte
antages et germ. tltbulZ. Formerne Fiol, Fiolin (skrives ogsaa med V) (lyde i
nyere kunstlet Skoleudtale med V) ere senere Laan fra Romanist.
Fif, fiffig, Laan af ht. Pfiff, Pfiffig; Fuglefceugerudtryk (rette Pip til at
lokke Fugl med).
-sigen (nyfigen); gd. fiken (forhippet), forn i Nst. og Sy.; nst. Vb, fika
(gjore urolige Vevcegelser), celdre d. sige, m. st., cf. under fegte.
Figen, gjennem Ptt. (Viige, Pl. Viigen), fra Fr. (liFue). fra Lat.: licu3. —
Srefigen gjengiver Ohrfeige, der mulig iudeholder en Omfortolkning.
Fil (fordum ogsaa Feel); om laant fra plt. Viile? Germ. og celdste ht.
-tlll-ala. Forgerm. paik- (stikke). E. llle divergerer fra a. f. teol. Isl. tlljol,
tllel er vel et andet Ord si de forvirrede Angivelser i gml. isl. orthogr. Afhdl.
kaldes e i tllel „nasaleret").
sVielfraH, ht.;
holl. veelvraat; ptt. Aar 1498 i Reinke de Vos, 2331,
Pl. Velevratzen; P. Clausson: anferer som r., ikke nst., Fellefross, hvilket senere
i Nst. omtydedes til Felefrans, Fillefrans, ogsaa („ikke meget brugt") til FjellFross, ved Attraction til Fross (Fress) : Hankas.
Filt; almengerm. (ht. Filz).
Germ. tilt- (e). Fergerm. p—III-. Gaaet
over i Romanist (fr. teutre); filtrere, romaniseret, laant tilbage.
sin, i Germ. fra Romanist : it. llno He. (fuldeudt; horer til llnire).
sinde, gd. finne; almengerm.; Germ. llntll- tZntll- luncl-. Fergerm. pant
(fecundairt) ikke fundet. -l- i Germ. spaltet til tll og ll; ntll i D., Sy., Nst.
assimileret til nn, og dette overfort Paa Rodform lunet- (vort d nu er blot
orthographistt). — Deriv.: Fund. Plt. Deriv. laant til os : fyndig (egtl.
udfpeculeret); Fynd (Eftertryk) extraheret deraf; findes dog i denne Bet. i Nst.,
hvor det antages sammensmeltet med Fy(r)nd, (gammel, imponerende, Tradition).
Finger; almengerm.; llnz- seer ud som Aflyd i Forhold til fange. — Fingerbsl,
som af gd. ’-Woole (Opholdssted; bevaret i Nst.). Nst. Fingerbjorg, af bjerge,
findes i d. Dial.: Fingerbjerg.
Finke; almengerm.; findes ogsaa i germ. Sprog i Form Spint(e) (nst.
Spikke); forgerm. <3)ping- : «fn-t^o^ Herfra divergerer Cellist pine, med it.
pineiono, fr. pi»Bon, ved -K for 8 (eller -K er i dem maaste Suffix ?).
Finne (paa Fist); maaste Laan fra Nt. (sy. nu lene). Fergerm. p— nn- :
lat. pinna. — Finne i Hud turde vcere samme Ord (i sy. linne, Mase.); Nst.
har indfedt Mase. Finn („poros Venspids inde i Horn", m. M.). (I Ght.
treffes stavet Pfinne : pur graphist Forvirrings.
Finte : fr. leinte, it. linta : lat. llneta, Fem. Part. af llnzere (fingere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
