Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fip ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Fip? Ligl. i Nst.: Fipp (Spids, Svands); fippa, fipla (pusle He.). (I sy.
Dial. Fibb, Fabb). Hertil: besippet.
fire; germ. Mbw— r (got. stavet lictwiil, a. s. Compositionsled Nlller-); i er
Aflyd af celdre Z; Forlyd Labial (i Grcest Dental) af opr. Guttural: lat. «ruZtuor,
ind. eZtwZr. — fjerde, germ. litlln rtlla(n)-; fyrretyve, gd. firetiuge; anden.
Omdannelse i fjorten; firsindstyve ?: 4 (istdetf. 4de) Gangs 20.
at fire, gjenuem nt. viren, af fr. virer.
Fist, almengerm. Fergerm. piBk- (lat. piBcis>. — s„Fist" i Spil : fr. liellej.
Fistel, gjennem T. af lat. l>Btula. — fix : lat. lixu3.
Fjante, fordum Faut(e); nst. Fant(e), nt. Vent(e), ht. Fanz (Alfanz); egttt
gaaende Bud; saa Landstryger (Gjogler). Vist af romanist inlante (Barn, ung
Soldat, Fodsoldat; deraf Infanteri).
Fjas, fjase ? (fjase i Nst. er vel Laan fra D.?). Herer vel til den capri
cieuse, überegnelige Del af Sproget. Cf. : forceldet fjoese (ogfaa fy.; hvortil
tjeBk); forceldet fase (fare om), og t. faseln, plt. Vise-Vase (Hvishvas); item
forceldet F(j)ade (?: Fjolle; af lat. latuuB?>, og t. fatzen (gjekke; formodentlig
for fat-fen, med iterativt f); item nst. Flas (Fjante), flasa (flane). — fjaste
(forjadste) er vel Derivatum hertil?
Fjed, gd. Ficet (end celdre Fiat)
nst. Fet (isl. Vb. leta. stride); germ.
tet-; forgerm. p— cl, som i (peB) p cli3, -70603. Se Fedd, Fod.
Fjeder, Fjer, Fer, gd. Fioeder (end celdre Fiader); germ. tetllr-, titbr
(e. lealber, t. Feder); e hos os udvidet til ia (dette i Nst. omlydt : Fjo(d)r).
Forgerm. Rod p— t : ind. pZt- flyve, l?6m««,. — Ikke at forvexle med gd.
Ficeter (Fessel), der nu ligl. vilde lyde Fjeder.
Fjeld, gd. sFiell, af end celdre Fiall (isl. hall), af end celdre Fell (isl. lell);
germ. enten tel-I- el. lel-tll- (dette
t. Feld). Af Rodform IZI- : gt. Valis
(laant ind i Fr.: talade), nu t. Fels. Vel af Rodform tal-: nst. Fold, gt. Folda
(Jord). Fergerm. pZI- (cf.
?).
Fjende; gd. Fi-ende, som i Nst. og Sy.; participialt Subst, af Rod 11-,
fergerm. og ind. pi- hade. Cf. Frcende. Bonde.
fjern; Rodform sier- og Snffix -n. Vistnok Laan af t. fem, daniseret efter
gd. Adv. fier, flerren (dette — sy. ljerran, isl. ljarrai,). Germ. Rodform t<r-;
fergerm. pZr-, som i ind. pZI-a8 fjernt, -?ej,av hinsides. — fjermer, mulig i
Gd. udtalt -meer, analogt med isl. llrr-meir, hvad dog kan vcere Omfortolkning
af et fier-m-er ?: en Superlativ
(- ind. parama; cf. primus), der
var forsynet med tilsal Comparativendelse (som e. lorrner af a. s. tonna). —
fjorgammel, ifjor; gd.
som i Gsv. og Gsi. ; germ. Adv. ter-utll (Rod
som i fjern); gt. vert, ogfaa verne(n)t (ifjor). Hos os e vel udvidet til ia, og,
dette med Omlyd foran u. Fergerm. og ind. pZr-ut ifjor (for par-xvat ?j;
«T-e^vT-t og s?c§,i’ssl ifjor (for
?
Aar).
Fjog ? i Nst. og i sy. Dial. haves (foruden Fjaap m. M.) Fjaat (Tosse);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
