Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - Fjolle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
men nst. Adj. fjaat, fjaag, fjaa betyder munter (og fjaag antages at staa for
fjalg). Plt. Vocke divergerer i Form og er ikte af sitter Betydning (Lubben:
„Narr? leichtfertiger Mensch?"); Vb. vocken ( aufziehen, zum Narren haben").
Fjolle, fjollet; ogs. i Nst. (og sy. Dial.) Fjolle, -a, fjolla, fjollntt; „maaste
af fjalla, pusle"; ?; vist dog, med nst. Fool, og e. 1001, af fr. loi lotte.
sfjong: fr. llon. Kan have paavirket nst. Ftongfa, Fjongsa (feiende Fruene
timmer), men ikte stamme fra Nst.^j.
Fjord; germ. lir-tllu-; e. llrlb; i hos os udvidet til ia (sy. tjaill), med
Omlyd foran u iD. og Nst. (isl. jo). Forgerm. pZr-tu- : lat. por-tu-8 Havn.
Et andet Snffix og anden Aflyd i e. lorcl, t. Fnrt, germ. tar-IIZ-; fergerm.
pZr-llb-; cf. t?oj,-^-uo3 Overfart, Sund. Anden Aflyd i fare (s. d.).
fjottet ? (j vel Udvcext; i Dial. findes fottig). Cf. nst. Fjott (Pind,
Dumrian), fjottutt (dnm). Vort celdre fjattet (cf. Fjade, nnder Fjas) er vel da
et andet Ord? — fjottet stal desuden kunne betyde selet. — Herer til deu
ucontrollable Del af Sproget.
Fjcrl; i Nst. og Sy. med Omlyd : Fjol (Fem.). Germ. lei- ? eller t 111-?
I sidste Fald Rod som i fjcele (cf. Felge ?).
fjcele; ice af ia af e; dette bevaret i isl. tela, t. befehlen (egtl. overant
vorde), gt. befelhen, got. lilban. Germ. lelll- tZIII- MF- (u) Forgerm. palk- (r).
Se befale.
sFjces : lat. laeieB, maaste, ved Sofolt, gjennem e. laee^.
staa, engang „stcerkt" Vb., som endnu i Nst. (: Ipf. sloo, Part. flegen).
Germ. llZli- llull- lluz- tlZg-. Forgerm. plak-; cf. e-^ax-^v flettede, Prces.
F?^«x«. Se stette.
Flllllde; gd.
som i Nst. (Mase. i begge Bet.) (sy. nu llotta, llottc);
af styde; germ. Sb. llut-a(n)-. I Nt. er Vlote Fem., derfra laant ind i Fr.
og It. (llotta), og derfra atter til Ht. : Flotte.
E. lleet udgaaer fra en anden
Rodform : lliut-. — At stande,
nst. flota, tan betragtes som Denominativum.
Flab?; nst., sy. Flabb (Mase.), ptt. Vlabbe (Fem.), bb vel Assimilation
af pn ? Cf. Flip, slcebe.
flad; gd. Uflitt som i Nst., Sy., Ptt. (i celdste Ht. flaz). Forgerm. plZll
neppe fundet (-6- Suffix?).
Flag ?; vel optommet i E. cl. Nt., Paa übekjendt Maade; g hos os
forvansket af gg (Flagge). I E. betyder llaz tillige Flceg, og to Nag at
hcenge stap.
Flage; opr. flere Ord, der ikke mere kunne sondres noie : gd. * Flage og
Flake. Der findes nemlig: nst., sy. Flaga, ptt. Vlage (Skive, Flenge, Lag.
m. M.) (Rod som i staa?), mulig hos os bevaret i Sueflage?, — et nst. Ntr.
Flat, sy. Nake (!BtlaKe), e. llake (Stive, Flise m. M.) (Rod som i flcekke? cf.
ogfaa ptt. vlak, ht. fiach?), hos os i: Isflage; — et nst. (og isl.) Flake, Ptt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
