Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F - forlænds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
— ht. verloben; germ. lub-; se love. — forlends, tidligere -lengs. —
forman, opr. boiet som maa, nu reglm.; Gjengivelse af vermogen.— formaste:
v.ermesfe vermasi (Gram. §192. e.>. — formedelst :.plt. vormiddelst — ht. ver
mittelst. — formene (hindre), fe Men. — formode : pt. vormooden — ht. ver
muthen. — Formue : Plt. Vormogen (i Ht. Vermogen) (Gram. 74. e. 99. d.). —
Formynder : plt. Vormnnder; se myndig. — formele :t. vermiihlen: fe Gemal. —
fornem : t. vornehm. — Fornuft : plt. Vornuft, af Vornunft, af Vornumt, af
voruemen. — fornerme af ner. — fornoden, Omfortolkning af von-nothen. —
fornsie : Plt. vornogen (o); cf. noie(s). — forpagte, se Pagt. — Forraad : t.
Vorrath daniseret. — forraade, daniseret; Forreder : plt. Vorreeder ikke daniseret,
da Omlyd her er ndanst. — forrette : verrichten daniseret. — forrykt t. Part.
verrltckt. — forsage dels gd. forsake — nst. forsaka, sy. loisu!lu, plt. vorsaken,
<e. lorßu!ie (Rod som i Sag, gd. Sak, plt. Sake): renoncere paa; dels af t.
versagen (Stemmen, Kraft, Mod forsagede ham); dels, med Adj. forsagt (fy.
lorBUFd), af t. verzagen (ikke oplyst). — forsigtig : t. vorsichtig; cf. Sigt. —
Forskjel : plt. Vorschel (vi flytte Tonen tilbage); Rod som i stille. — for
sinna : plt. vorsmaahen, vorsmaan (— ht. verschmcihen) : behandle som smaat.
Se smaa; item smede, smegte. — forståa. Forstand: Plt. vorstaan, Vorstant. —
forstokket : verstockt (stocken : ins Stecken gerathen). — forstyrre; et gd. *styrie
nst. styrja, forsynet med Forled for- efter plt. vorsturen (ii), — holl. Btoren
(ilke oo), a. f. Btvriun (e. Btir) ; germ. og forgerm. Btur-, der ligl. indeholdes i
usl. 3lvr-r Tummel. Bturlu ’styrle’ o: purre, og i Stor (Fist) — nst. Styrja,
plt. Store (o) o: Pladstersten (cf. nst. Styrje-Voda, Storvaden, „om stor
Tnmmel"), og i c57-,^-«^ Underende af Spydstage. Aflyd germ. og forgerm.
staur- fees i nst. Staur, sy. Btor, Pel, — 6?Uvo<,3 Pel (i N. Test. Kors);
med Vb. nst. staura, og med Omlyd stoyra (neddrive Pele), - plt. stooren
<00, forstyrre), ht. floren (ght. 00, Omlyd af oo — germ. uu); lat. re-Btuur-ure;
6^al^.t)<» (neddriver Pele). Aflyd forgerm. Btuur-, uden 8- : luur-, germ. Btiur-,
uden 8-: tbiur-, sees i iranist Btuoru, Tun^o,, lat. tuuruß, got. stiur, t. Stier,
isl. t!iM–r, gd. Thiur, nu Tyr; item i germ. (og got.) Btinr-i-un (fastslaa;
styre), t. steuern, d. styre, -styrre er altsaa opr. rode med Stang; styre : ned
drive Stang, og dirigere ved Stang; Stier, Tyr : Stangeren. — forsvare,
hist Oversettelse af plt. vorantworden (-werden, -warden) i Bet. forsvare for
Retten. Forsvar : Gram. § 74. e. — forsomme : Plt. transitivt Vb. vorsumen
(ii?; dog i Sy. optaget som loißummu) — ht. versanmen. Germ. Burn-. Se
snmme sig. — Forlog (-tou), — ust. Fortaag, Fortog; nst. Tang (smalt om
gjerdet Rum), vel Sideform til ust. Teig, sy. leg Firkant, Agerstrimmel?;
Varianter i Gsv., Gd., Isl. : -Taa, -Te; germ. vel da tuiz- (og tuin-?); for
germ. Form vanskelig at bestemme, da hertil bl. A. kreves Sikkerhet» for, om
Germ. havde Z af forgerm. Gb, eller 8 og b af forgerm. k; i sidste Fald
niindes man om Fkl<l-,,’«, vifer, lat. dleere, d. te, ht. zeihen og zeigen, famt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
