Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Glose ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Gloo-d, Pl. Gloo-d-er; Omlyd overfort paa Sing. (forn i Son o. a.); glsde,
Denominativ.
Glose, gjennem Lat. af
glubende, Rest af Vb. gd.
— nst. gluupa glaup (gabe, sluge),
med Gluup (Gab), gloypa (stuga); sy. Flupa. Plt. gluupen og holl. Fluipen,
betyde lure (egtl. holde Vie paa Klem?), og plt. gluupsch : heimtitckisch. For
germ. Fbl—b-. — Deriv. glubst
Glusser ? I Nst. anfores et Onomatop. gluffa: „smaahoste; vel ogfaa
grynte; som i sy. og d. Dial."
Glugg ?; nst. Glugg og Glugge; antages af Nogle egtl. at betyde Vind,
Vindhul. Hertil horer vel nst. glugga „vere «ngsteligt forsigtig? velge He.",
mulig opr. holde Udkik? — Minder dog om nst. glogg (skarpsynet, forsigtig),
hvori gg er phonetist Udvext, ifolge gt. glan (forsigtig, klog); noget til denne
Henforelfe svarende gt. Gluwe (Speidehul) kjendes imidlertid ikke.
Glut (tt), med Glytt i sy. Dial., knnde mulig vere (med assimilerer nt>
Eet med sy., nst. Glunt (Mynt) : Dreng.?
glede se glad. Glod, glode se glo. Gnalling, gnaske se gnave.
gnave, gd. sgnage gnoog, nst. og sy. gnaga (nst. Ipf. gnoog), nst. ogsaa
knaga; plt. gnagen, knagen, någen; holl. knuzen; ht. någen (hvoraf maaste
vort nage. Nag); e. Fnu>v. kn- maa vere Udtaleforvanstning. Nogle antage
germ. Rod FnuF- FnuF-; Andre anfe F- for Prefix, germ. Fu-, Udenfor Germ^
er Ordet ikke paavist. — Rodudvidelse : nst., sy. Nagg, nagga (samme Bet.^
samt Bet. som Agg, agga : Nag, nage; hvis disse hos os hore herhen. er g
Forvanskning for gg, maaste Germanifering?); e. nuF. — Gnav -^ nst., sy.
Gnag (Plageri); gnaga, gnagla i Bet. Plage, mukke, knurre, gnaven participialt.
Adj. — nst. gnagen (plagende), i sy. Dial. gnagig.
: plt. Vb.
gnauwen, gnabben : gny, knnrre). Gnalling vel for Gnagling. gnasse vel for
gnagse, nst. gnagsll (cf. huste for hugfe).
gnegge (i), opr. fmaavrinste; nst. gneggja, nu gjerne forvansket til kneggja,
gg turde vere den foran Suffix -i- (-j-) hyppige phonetiste Udvext; Rod vel
da forn i plt. gnauwen („durch kurze. abgebrochene Lavte Unzufriedenheit
iiuhern"). Cf. gny. — Kun ved capricieufe Omdannelser kunde tenkes Slegtstab
med Plt. neigen, a. s. bnreFun, e. neizn vrinste; germ. bnuiz-.
en (og et?) Gnid, nu sjeldent i Sing.; Pl. Gnidder; gd. Gmt, Pl. Gniter,
som i Nst.; sy. Fnet (Fem.). Heri er F- enten germ. Prefix Fa-, eller Udtale
forvanstning af b-, ifolge a. f. bnitu, e. nit. holl. neet, plt. Nit, ht. Niss.
Germ. bnit-; forgerm. knld- :
<3: knidio) kradfer;
.^O3 Gnid. —
at gnidre (nst. gnitra) forefalder endnu i Part. : gnidret. Talem. ’det er
noget Gnidder’ kan indeholde et Verbalfubst. hertil; dog kunde Pl. Gnidder
ogsaa tenkes syntactistt behandlet som Collectiv.
gnide (i Gd. treffes nide); sy., nst. gniida; plt. gniiden; a. s. Fnidan^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
