Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gnist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
eldste ht. gniitan. Germ. Fn— d- (F- Prefix?) :lui i. (gni’e gne’ gni’ede
ikke at regne til Skriftsproget). — Deriv. : g nidsk, Gnid sel, m. ft. Gnier,
vel egtl. Montstraber, d elideret, vel for at holde denne nu ikke mere passende
Forestilling borte, gnikke 3: gnid-ke (lyder nu i kjobenhavnst Udtale ens med
anegge).
Gnist, gd. snarest
ifolge nst. Gneiste (sv. nu FniBtu, tilsyneladende
med Aflyd germ. i eller 5, som selvfolgeligt ogsaa er tenkelig i d. Gnist); ght.
Gneiste, Geneiste (i eldste Ht. treffes: Ganeheista), samt Gneister, i eldste Ht.
Ganeistra. G- er vel altsaa Prefix, germ. Fa-. Germ. -5t- indbefatter flere
Muligheder. I det uddode Preussist citeres et knaiBti-8 Brand, hvilket i Germ.
kunde lyde bnai3t- (Aflyd bniBt-); -5t- kan staa for forgerm. -t-t-, germ. -tb-t- ;
der er altfaa Mulighed for, at Roden er forn i lat. nit-eo glindser, der antages
at staa for eniteo. Helt anden Forklaring er forsogt i Henhold til t. Dialectord
Glllln (Gnist). — Deriv.: gnistre.
gnubbe lan indeholde en Rodudvidelse til Fnu-; se gny; cf. plt. gnabben
af gnauwen.
gny (stubbe, guide, give Gnidningslyd; i D. nu kun om Lyd); nst. gnya,
isl. FNM. Uden Suffix -i- : nst. gnua (gnide), fv. Fno ; nst. gnaua (for
guau-d-a?) (knurre), vel item gnaa (trygle; fmaastjende), m. fl.; plt. gnauwen
F- vel Prefix, germ. Fu- (: Fa-nu-i-an, Fu-nu-un, Fu-nuu-an); cf.
got. b-nauun gnide, vel item Plt. benauwen (einengen, se benauet), med Adj.
uauwe (snever), ht. genau. ght. niuwen (zerstosien) ftisse sidste vist ikke opr.
med bn-). Rod vel da nn nau, i Germ. tillige niu. Cf. Nod (oo).
god. Ifolge e. Food, ht. gut, er germ. Form Fi>d-, Aflyd Fud- vel i a. s.
Zudriun famle (e. nu FutKer); nt. Gade, ht. Gåtte. Grundbet. vel : forenelig,
pasfende. — Deriv. : gjode, germ. Fud-i-un. godte. — goddedig : plt. deedich,
ht. thatig, ght. taatic; fe Daad. — Gods, Genitiv omsat til Nominativ.
gold, gd. *gald (sv. nu Full>, ght. galt. Nst. Gald (nedtrampet Grund)
kunde have oprindeligere eller mere åstedet Betydning? Germ. Fald-. Ikke
oplyst.
Snffix? en Rod Ful-, forgerm. Fbul-, fees i
los, slåp;
Aflyd i
lam. Forfogt er Henforelse til gale, ved at antage Bet.
ineuntulu3 : paavirket af Tryllesang). — Deriv. : Galderhamp (se Molbech);
gilde (s. d.).
Golf, gjennem T. fra Romanist, fra Grest : -lo^o3, xo^^; t. Over
settelse : Meerbusen.
Gople, vel fra Nst. : Gopla (Medufa); cf. Gopla, Gaupla (Hvidklokke).
Cf. nst. Gaupa (Ramme om Aabning), Gaup-n (hul Haand). Minder alligevel
om fr. Fobelet Beger.
gråa. I Gt. graau. Germ. Frun-. Forgerm. Fbruu- : lat. ruvu.B (for
bruvuß) gråa forties nu af „lunggrammatikere", fordi de fordre forgerm. og
germ. e). Phonetist Udvext i a. f. Fr«eF (e. Frev). — Deriv. : gråane. — For
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
