Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
hed(d)e, gd. heete, sy. Ket», nst. heita, nt. heeten, ht. heiheu.
got.) liait-lln. Fergerm. li»i<d>- ikte fundet.
heden, Adv. af Roden til her.
Se hen.
Germ. (og.
Cf. deden, hveden.
hefte, som t. heften (germ. Kalt-i-gn) med intranf. haften, Deriv. af Roden
i have eller i hceve. Cf. hegte.
heftig; Laan af t. heftig, af haften, egtl. vedhengende, derefter tillige :
voldsom, ved at have abforberet et fordums heiftig (voldsom, fjendst), cf. isl.
Keivt Fjendstab.
Hegg, Heggebcertrce ; nst. Hegg. Neppe let at oplyse.
Hegn cke.?)
Hegle, gd.
nst. Hekla, der ogfaa betyder Halmstub (fy. nu KKeKI»);
nt. Hekel(e), ht. Hechel (e. nu KeeKle). Maa, med nst. Heke, Hekel (Snip,
Udkant), hore til Rod germ. K— li, fe Hage.
Hegn, hegne; germ. Kgz-in-, Ksz-»i.-. Rod forn i Have. T. Hagen (Ham)
betydede fordum Tjornehegn, Tjornebust.
Hegte, hegte, Laan af plt. Hechte, hechten af «eldre Hefte, heften (fe hefte).
hei!, vistnok fra T.; heida indeholder det t. da (der).
Heire; gd.
forn i Nst.; fy. Kiiger, plt. Heger; a. f. Ki^nra; men ht.
Hiiher, celdste ht. Hehara, samt Hegiro. Germ. vel da KeK- og Keg-; forgerm.
vel K»k-; cf. lat. cllekinn^re stogre. Astyd Kuk- i ght. huohen (skoggerle,
håane).
Heire (Navn paa flere Planter), vel af t. Hederich : Kederaee», „Namen
verschiedener Pflanzen".
heise, af holl. Ki^eKen (fordum KvBBen>; ogsaa laant til E. : Knise (nu
Knist). Ikke oplyst videre. Plt. hissen, hisen (mangler hos Lubben) horer vel
sammen med det. Aflyd i plt. Heise? : Handgriff oder Ohr eines Gefiihes.
Hek(ke) (oe), Laan af t. Hecke, yngre Form for Hegge, holl. KeMej, g. e.
Ke^e (un Kedze). Germ. K»8-i-», Rod forn i Have, Hegn.
Hek (cc) (Hylde, Krybbe, Rum i Vaad, Bur) –- nst. Hekk, Hekke, Hekka;
holl. KeK, plt. Heck; e. (uden Omlyd) K»tcK (Luge, Dorhalvdel, fordum ogsaa
Dortlinke). Derivatum as Rod K»K, samme som i Hage. — hekke (ruge),
maaste Laan af t. hecken; e. (uden Omlyd) KnteK, »frnin tke eoov nr K^teK in
>vkick tke motkei-bird 8it8».
hekle af t. hiikeln. af Haken (fe Hage).
hel (cc); i Nst., Ht., tildels Nt., heil; a. s. KZI (nu e. xvknle, med blot
orthographistt n). Germ. K2II-. Forgerm. Kail- gjenfindes i Slavist og Cellist. —
Held, gd. *Heell — g. nst. Heil-l (sidste l assimileret Suffix, germ. -8-); t.
Heil. — heldig (om d se Gram. s 71. 0.). — hil!, vocativist Brug, med for
vansket Udtale, af hel og Held (cf. Heil dir!). — hilse (lukket e : Gram. §60),
gd. heelse — g. nst. heilsa (nu helsa); Verbalsubst. : Hilsen. — Helsen — sy.
KelBll, g. nst. Heilsa (nu Helsa), med Artikel, af os nu opfattet som Afled
ningsendelse.
celdre D. treffes et Helsne, der seer ud som et andet Derivatum,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
