Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - huj ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
germ. nau- ved phonetist Tilvcext af 83 i D., Sv., Nst. Fergerm. Kau-, gjen
findes i Slavist. — Hug(g) af "Haggw- (- plt. Houw). Huggert, Hugst,
med plt. Derivlltionsendelser.
„et Hib" er ht. Hieb, „Nen
schopfung". dannet ester Ipf. hieb, fordum hiew).
huj!, vel fra T.; Vb. huje.
Huk (Krog), af plt. Hook; holl. doek (uu), e. liooK. Germ. duk, Aflyd til
d»K- (se Hage).
Huk (kk) i : sidde paa Huk (Gram. §92); fordum ogsaa Huug, gd. *Huuk
— sv., nst. Huuk. T. hocken, og i Ght. huuchen (tabt, fordi det nu vilde lyde
hauchen, ens med et andet Ord). Holl. dukken og duiken. Mulig altsaa i D,
ligl. fra ferst af 2 Former? (2det K isaafald assimileret Suffix, snarest -n-). —
Se hykle?
Hukkert?; -t uegte; e. dooker, dokker.
Hul (lukket o : Gram. § 60), gd. Hol, Hul; nst. Hol; sv. nu nal. — hul
(lyder nu med uu), gd. "hol, "hul; nst. (med isl.) hol. Hule findes strevet
saal. alt i Gd.; nst. Hola, sv. nu Kala. at hule; nst. hola. T. hohl, Hohle;
e. dole, med et Deriv. dolloxv. Germ. d— l-, herer vel sammen med hcele (s. d.),
hylle, Rodform IM- <u).
Huld (ved H. ): Kjed); nst. Hold (sv. nu dull); -d vel Suffix; Rod da
som i foreg.
huld; gd. holl som i Nst. (sv. nu dulcl). -ll- as germ. -ltd- : got. dultd-8;
t. og a. s. hold. Germ. doltd- <»); regnes sammen med helde (s. d.). — hylde,
gd. "hylle, germ. dultd-i-an.
hulke; kun dansk? -k- iterativt? cf. nst. hulla? (nynne), Onomatopoieticon;
item nst. holka? (tylde i sig). lNeppe af hul? cf. plt. holken, udhule^.
hulter til bulter, med sv. duller om nuller, Laan af nt. holder-de-bolder,
ht. holter und poller. (Cf. baldre).
sHumbug, engelsk; citeres iE. fra c. 1740 : »eomvoun<lecl ol dum <noax>
aml t»uF (a Lneetre, duzdear); tire oriz. Lense beinz : Bdam duzdear»^.
Humle(-Bi); nst. og sv. Humla (gsv. Humbla); ght. Humbel; ligl. e.
numdle-dee; -b- gjer Henferelsen til hnmmen (summe), to dum, uvis, men
kunde maaste dog vcere blot phonetist Udvcext?
Humle (Plante), gammelt Laan, fra Lat. : dumulus, eller fra Slavist.
humme sig? (o); findes ogsaa i Nst. : huma, homa, ogsaa humma (egtl. :
faae en Hest til at dreie sig lidt ved at flytte Bagfedderne; „i Betydning ligt
isl. dama af dom», Bagside af Hestens Laar; cf. e. dam; Aflyd hertil?).
Hummer; nst. Hummar, gnst. Humar-r —
(Hummer, egtl. hvcelvet);
Rod som i >!«u«^a, eamera.
et Hummer? om samme Ord som nt. Hommer, Hambore, nst. Hombora,
Huunbora, lille Hul i Mastetoppen? I Isl. er bevarer dun-n Mastetop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
