Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hæle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hæle, Laan af plt. helen. Opr. „stærkt"; germ. hel- hal- hal- hol- (u :
hylle, s. d.). Førgerm. kal- : lat. celare; καλυπτω.
hænde(s), se Haand.
hænge, gd. hængie hængde hængd; æ er alt i Gd. trængt ind i Præs. af
det „stærke" *hænge, hvis Impf. alt hed hang for ældre *heenk. T. havde
fordum Præs. haahen. Skiften af h og g tyder paa førgerm. k : kank-, maaske
opr. nøle, dvæle; cf. lat. cunc-tari nøle, ind. cank- betænke sig. — Hængsel. —
Hængesæk; maaske assimileret nk? : sænke? cf. nsk. Søkkjemyr. — Hængematte :
t. Omfortolkning af sp. hamaca, opr. americansk.
Hcer; nst. Her, gnst. Her-r, Pl. Herjar; got. daru-5. Germ. d»r-. Fer
germ. K»r-; af det uddede Preussist anferes Karu’B Hcer. — Deriv.: hcerge, gd.
herie, nst. herja (g som i vcerge, sverge He. : Gram. s 185); t. verheeren, e.
darrv. — Se Herred, Herberge, Herold, Hertug.
hces, se hes. Hces se Hes. Hcette se Hat. hceslig se Had.
hceve; gd. *hevie hoov haven; nst. hevja hoov; ht. heben, celdste ht.
ogsaa heffan; altsaa germ. dsd- og dal-; fergerm. Kav- : lat. onpio ccxi (tager;
afledende -i-, som i Germ., kun i Prcesens; cf. Vocalerne i gd. ake ook : iigo
ezi). — Derivata til have og til hceve ere tildels vanskelige at skjelne; se Hav,
Havn, Hevn, hevde.
Ho; nst. Hey; ht. Hen; got. daxvi, Gen. dau-^iB. Rodform dau-, snarest
samme som i hugge.
hoflig : t. hoflich, af Hof. hovist, plt. Form med v, — ht. hofisch.
Hog; gd. Heek, som i Sy.; ust. Hauk, hvilkeu Form ligger til Grund for
den d. og sy., men selv er Contractum, ifelge celdste ht. Habuch (nn Habich-t),
nt. Havek. Germ. dsd-uk- (-ak-); Rod vel som i hceve med dettes celdre Bet.
gribe <eanere).
Hoi; gd. Heeg, som i Sy.; nst. Haug; ght. Houc (-ges), hsi; gd. heeg,
som i Sy.; og i Nst., hvor tillige haves Sideform haa (forn i Isl.); t. hoh-,
hoch; a. s. dead (nu e. dizd); got. daud-3. Germ. daud-, -F-; Aflyd duz- : t.
Hligel. Fergerm. Kauk- Kuk-; findes i Litauisk. — Hoide, gd.
— ust.
Heegd (og Hcedd, Hced) (sy. nu doM); got. dauditda. -hoie, Vb., gd.
gsv. heegia (nu do^a).
hoire; gd. heegre, som i Nst.; egtl. Comparativ af tabt Adj. heeg (bekvem),
med Omlyd af Rodform Koz-, der er Aflydsform til dsz- (se behage).
Hoker, Laan af plt. Hooker (oo); holl. deuker fra Plt.; e. daxvker, duekBter
»lrorn tde «elderlancl3» ; af plt. Hook (Krog): „Es kommt vom Haken her,
woran die Waaren gehiingt werden" (Brem. Wb.); Hooker hedder ogsaa plt.
Hake, og Lauget Hakwerk (se Hage). sNu gjcengs Henferelse til hocken, »een
«lic aedter xiM >varen neerFecloKen ?.it«, er Omfortolkning i Lighed med „Volks
etymologie"^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
